10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mere til aktionsformer

Mere til aktionsformer

Lørdag, 12. april, 2003, 00:00:00

Hvis det drejede sig om en retssag, så ville jeg forsvare statsministerens malere

af Peder Pedersen, Århus
Rigtigt, som det er sagt: De ting som statsministeren er ansvarlig for sammen med regeringen og Dansk Folkeparti er jo ikke bare dårlig opførsel; men forbrydelser.
Men når det drejer sig om aktionsformer - og sådan vil det blive opfattet af mange - så er jeg imod. De mest velskrevne argumenter er ikke gennemtænkte og vil ikke kunne stå for en nærmere diskussion.
Dengang ekstremister fra VU og KU brød ind på Verdensfreds Konferencen i København og smed taleren ned fra talerstolen, udtalte udenrigsminister Uffe Ellemann sig:
'Jo det var nok forkert; men jeg forstår godt de unge mennesker... '
Tidligere var det faktisk ret almindeligt, at bekæmpe venstreorienterede ved hjælp af nogle hjernevaskede bøller. Vi kan da godt sige, at vi der har ret, må godt; men de andre må jo ikke, for de har ikke ret. Men så meget tillid synes jeg ikke, vi skal have til systemets repræsentanter. Jeg holder stadig på, at det, at kan mødes fredeligt med modparten er en fordel, især for os der kæmper for fred og samfundsforandringer.
Ron Ridenour nævner Ulla Rødder. Ja, men hun ødelagde ulovlige masseødelæggelses våben - og det er jo noget, vi virkelig bør tænke over. Sørg for at de andre er overtræderne. Jeg føler ikke spor trang til at bruge maling til alle de, der i en menneskealder har haft hemmelige, ulovlige aftaler om for eksempel a-våben på dansk grund. Dem må vi have stillet til regnskab; men lad være med at hælde maling på dem, hvis vi får dem lokket til høring.
Finn Hermann har altså ret, når han nævner parti og bevægelsers ansvar. Vi bør udtrykke os klart, så vi ikke bare kommer med gode undskyldninger den dag én laver den helt store skandale med udsyn til livslang fængselsstraf - fordi han/hun troede, at sådan mente vi nok, selv om vi ikke kunne sige det offentligt.
Vi skal ikke til at snakke om en lidt tilbagestående, som den dømte i rigsdagsbranden i Tyskland blev omtalt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. apr. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp