Den 2. april blev LO og DA enige om en række aftalepunkter i forbindelse med revidering af erhvervsskolernes skolepraktikordning. Men LO-ungdom og Erhvervsskolernes Elev Organisation (EEO) er langtfra tilfredse.

af Søren Søndergaard, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten
De unge aktionerer under overskriften 'Fingrene væk fra skolepraktikken'.
Selvom aftalen ikke er så slem, som DA og regeringen oprindeligt havde lagt op til, betyder den stadig store forringelser. Skolepraktikken sikrer i dag over 11.000, der ikke har fundet praktikplads i en virksomhed, muligheden for at kunne færdiggøre deres erhvervsuddannelse. Det er mange - også for mange. Eleverne burde være ude i rigtige lærepladser i rigtige virksomheder.
Men aftalen placerer ansvaret hos den enkelte elev og skolerne, mens arbejdsgiverne går fri. Det på trods af, at det er arbejdsgiverne, som har svigtet. Sidste år lovede de at skaffe 36.000 praktikpladser, men de mangler stadig hele 6000. Alligevel vil de ikke betale de cirka 425 kroner pr. ansat pr. år, som skolepraktikken i dag koster dem. Arbejdsgiverne vil nyde godt af den uddannede arbejdskraft i fremtiden, uden at yde deres til at sikre den.
Den nye aftale for erhvervsskolerne indebærer tiltag for en kraftig begrænsning af skolepraktikken.
Arbejdsgiverne vil have flere forringelser, blandt andet en øvre aldersgrænse for elever, som kan komme i skolepraktik, på 25 år. Desuden vil de sætte skolepraktikanterne, som arbejder 37 timer om ugen, ned på SU-lignende sats i stedet for rigtig lærlingeløn.
LO går imod disse udspil og foreslår i stedet, at arbejdsgivere, som tager lærlinge skal have et tilskud på 2500 kroner de første fire måneder af læretiden. Man må spørge sig selv hvorfor arbejdsgiverne altid skal motiveres med guleroden, mens alle andre får pisken. Hvorfor straffer man ikke de virksomheder, som er dårligst til at tage elever ind ved at lade dem betale en større andel af skolepraktikordningen?
Alt i alt er aftalen og organisationernes tillægsforslag slet ikke tilfredsstillende for landets erhvervsskoleelever, for de ikke løser problemerne. Der vil stadig være tusindvis af unge, som ikke kan få den uddannelse, de ønsker og er motiverede for. Og det vil stadig være de 'svageste' af de unge; som først vil falde fra, og måske helt ud af uddannelsessystemet.
De unge i LO, i EEO og ude på skolerne, skal have al mulig opbakning til deres aktioner og protester mod forringelserne af uddannelserne.