I de sager, hvor EU optræder samlet, kan vi få indflydelse på supermagten, men i udenrigspolitik er der reelt ingen, der er i stand til at gøre indtryk på USA.
af Pernille Frahm, medlem af EU-parlamentet for SF
I disse dage raser krigen. I første omgang er ofrene mennesker i Irak. På længere sigt er risikoen, at enhver form for international lov og ret vil blive fejet af bordet til fordel for USA's ret til, som største og eneste militære supermagt, at forme kloden efter egne behov.
Processen har taget fart siden 11. september, men det er en fortsættelse af en fast amerikansk linje siden afslutningen på den kolde krig. USA nægter at tilslutte sig den internationale krigsforbryder domstol. De tager til Johannesborg og forhandler teksten til konklusioner på topmødet om bæredygtig udvikling og meddeler, at de ikke vil lade sig binde af den. De har ensidigt opsagt ABM-traktaten. De vil ikke ratificere ikke-spredningsaftalen. De bryder Genevekonventionen på Guantanamo og i Irak. De vil ikke leve op til Kyoto protokollen og så videre, og så videre.
USA spiller på splittelse
Hver gang følges amerikansk enegang af enkeltstater, indtil ethvert forsøg på et internationalt aftalesystem ligger i ruiner. Hver gang har EU-landene forsøgt at fastholde aftalerne, indtil også enkelte EU-lande har fulgt USA, som tilfældet er i Irak lige nu.
Splittede kræver de europæiske lande internationale aftaler gennem FN, men hver gang lykkes det stormagten USA at spille på splittelsen og især på de lande, der traditionelt følger USA i tykt og tyndt. Herunder Danmark. For uanset hvilken regering vi har haft, har den aldrig taget et selvstændigt standpunkt i forhold til USA.
I de sager, hvor EU optræder samlet, kan vi få indflydelse på supermagten, men i udenrigspolitik er der reelt ingen, der er i stand til at gøre indtryk på USA.
Enige befolkninger
EU's statsledere er splittede, mens befolkningerne er mere enige! Der er et klart flertal imod krigen i Irak i alle EU's nuværende og kommende medlemsstater, selvom den danske modstand er faldet en del efter Sælen, Korvetten og hærchefen er blevet sendt afsted.
Denne enighed giver et lille håb om, at det vil være muligt at få de europæiske lande i EU til at koordinere deres udenrigspolitik, før de finder på at underskrive annoncer til støtte for USA eller lignende. En sådan koordinering vil være et stort fremskridt.
Det vil give de lande, der normalt tegner ønsket om internationale aftaler en fælles stemme i forhold til USA's anarkistiske enegang. Det vil naturligvis være et indgreb i danske regeringers ret til blindt at følge USA, men den ret afgiver jeg gerne, for at sikre muligheden for en stemme for FN og international ret.
Pernille Frahm er 48 år, uddannet lærer. Hun er medlem af EU-parlamentet for SF, og har været medlem af SF's hovedbestyrelse siden 1988.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278