Anna Christensen har den 11. april kommenteret et interview med undertegnede den 3. april om folkeskolens tilstand.

af Mogens Hansen, Allerød
Min mening er, at folkeskolen bliver stadigt mere skævvredet af den store vægt på bedre danskfærdigheder og matematikfærdigheder i stedet for at tilføre mere idræt, leg, ture ud af skolen, flere timer til hjemkundskab, billedkunst, håndarbejde og sløjd.
Det koster cirka 15 procent af børnene deres selvværd og dertil kommer, at de ikke lærer noget. De ender i specialundervisningen, og det forklarer vi alle - både dem i skolen og dem uden for, forældre og politikere, med, at der er noget i vejen med barn eller familie. Det er urimeligt.
Der er ikke 12-14 procent af landets børn, der er noget i vejen med. Det er skolens indhold, der ikke passer til børnene. Hvis skolens indhold blev mere praktisk, ville måske 95 procent af børnene opleve succes ved at gå i skole. De sidste fem procent er de ordblinde, de svært handicappede og de børn, der møder omsorgssvigt derhjemme, og de skal have særlig pædagogisk og social støtte.
I stedet for at diskutere 'the usual suspects': Alt det med klassekvotienter, forældede skoler, forældede undervisningsmaterialer og lærernes udygtighed, burde vi diskutere skolens indhold, når vi diskuterer skole.
At vi også burde få en diskussion om skolen i samfundet, vores alle sammens fælles ansvar og politikernes ansvar er indlysende. Debatten burde tages op med energien rettet mod for eksempel undervisningsminister Ulla Tørnæs, der er sluppet godt fra at foreslå en idrætstime mere i 6. klasse til at bøde på den upraktiske skole.
I Norge har man siden 1997 haft en udeskoledag om ugen i 1.-4. klasse til besøg på værksteder, museer og til naturoplevelser. Børnene henter råstof hjem til bearbejdning i klassen.
En skole med et mere praktisk indhold kunne halvere procenten af børn til specialundervisning fra de nuværende cirka 14 procent til fem til seks procent. Lærerne kan godt klare det. Det som barn at opleve, at man ikke du'r til at gå i skole, eller at de andre ikke vil have én med i legen eller gruppen, kommer til forfølge én livet igennem som oplevelsen af ikke at være god nok.
Skolen er ikke rummelig, den skal være langt mere praktisk, der skal være plads til alle - og det er ikke lærernes skyld. De sidder bare midt i den skævvredne skole.

Mogens Hansen er tidligere lagermedhjælper, lærer, skolepsykolog; nu tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitet.