I realiteten har vi i Danmark en Venstre-Dansk Folkeparti-regering. Man må spørge sig selv, hvor længe de Konservative kan holde til at være tredje hjul til giggen.

af Karen Sunds
Så kom den endelig. TV-udsendelsen Fogh bag facaden, som alle medier har snakket om i de sidste to uger.
Et nøje tilrettelagt glansbillede af den handlekraftige, viljestærke verdensmand, Anders Fogh, der styrer rundt med hele menageriet, og på skift sætter store verdensmænd som Schröder og Putin på plads. Ja, selv Bush får, ifølge Fogh selv, klar besked.
Et glansbillede, der er klar til at tage ud og klæbe ind i historiebøgerne, sådan som manden gerne selv vil huskes.
Fogh siger, at udsendelsen er lavet for at skabe åbenhed om politik. Men selve filmen efterlader ingen tvivl om, at Venstre og Fogh Rasmussen har været meget bevidste om at bruge kameraet og journalisten offensivt til egne formål.
For der er en klar indenrigspolitisk dagsorden: en bevidst afklapsning af de konservatives Per Stig Møller. Det kan umuligt være en tilfældighed, at Per Stig systematisk fremstilles som en hund i et spil kegler.

På den måde føjer udsendelsen sig til den efterhånden lange række af afklapsninger, som Venstre har leveret til sin regeringspartner.
Tag skatteforliget med Dansk Folkeparti, hvor de Konservatives mærkesag, lettelser i mellemskatten blev nærmest udraderet for at skaffe flere penge til Pia Kjærsgårds ældrecheck. Det er Anders Fogh og Pia Kjærsgård, der handler tingene af, og derefter kan de Konservative sætte deres underskrift.
Det samme skete omkring Irak-krigen, hvor Per Stig måtte til at æde sit krav om et FN-mandat i sig igen. Igen var det Venstres Anders Fogh og Pia Kjærsgård, der traf beslutningen.
Fogh bag facaden er blot endnu en ydmygelse.
I realiteten har vi i Danmark en Venstre-Dansk Folkeparti-regering. Og man må spørge sig selv, hvor længe de konservative kan holde til at være tredje hjul til giggen.

Men hvad er det reelle billede af Anders Fogh Rasmussen ? En statsminister, der i den grad har brug for at profilere sig selv.
Hvor klog er en statsleder, der bevidst udraderer sin alliancepartner, for at koncentrere større magt hos sig selv?
I hvert fald spiller Fogh højt spil i forhold til sit parlamentariske underlag. De Konservatives tilbagegang i meningsmålingerne ender med også at blive et problem for ham. I øjeblikket har VC-regeringen knap nok et flertal, hvis der var valg i morgen.
Og hvad med billedet af den viljestærke Fogh, der på det internationale plan siger sin mening til Bush, Putin og Schröder ?
I Irak-krigen har Fogh bare været Bush's logrende skødehund, med en usædvanlig lang tunge. Ganske vist med en sikker sans for at lægge sig i røven af dem, der sidder på magten.
Billedet er det samme i EU: her har Fogh valgt at støtte de store landes krav om mere magt på bekostning af de små lande.
Som musen, der sagde til elefanten: Hør, hvor vi gungrer.
Det er svært at se, at der skulle være meget handlekraftig, respektindgydende statsmandskab over dét.