Et kvalmende dobbeltspil, der dårligt kan afspejle andet end et samfund i frit (for)fald, har på det seneste udspillet sig på flere niveauer.
af Per Dørup Jensen, Ålborg
På det storpolitiske plan rækker 'krigsmodstanderne' eller 'taberne' Chirac, Schröder og Putin nu skamløst hænderne ud i håb om at 'klinke skårene' med Bush og Blair. Se blot hvordan Frankrig falder til patten i disse dage. Jo, når gribbene flokkes om at spinde profit på de fede genopbygnings-kontrakter...
Blot pokkers, at 'kampagnen' ikke blev blåstemplet af FN (der gennem 12 års sanktioner har bragt det irakiske folk til tiggerstaven og udløst de nuværende plyndrings-scener) ikke sandt Lykketoft?
Og herhjemme flokkes 'gode, anstændige og civiliserede' danskere, sekunderet af kendte, men i denne anledning, prostituerede bands om at legitimere deres regerings medvirken til den barbariske smadring af et forsvarsløst Irak, det irakiske civilsamfund og tusindvis af irakere - ved at stille op til et kommercielt nødhjælps-show. Det var jo det med den onde Saddam, der havde torturlejre og som levede i sus og dus i paladser, hvor der var guldvandhaner. (Kilde: CNN, BBC World, Niels Brinck TV2, etc.)
Jo, når farisæerne skal købe sig syndsforladelse... Og forude venter de fede genopbygningskontrakter jo, måske især til Danmark.
Og næste gang skal opinionen vel indoktrineres til at hade 'diktatoren' i Syrien og bagefter 'det totalitære styre i Nordkorea. Jo, sandelig. Der er penge i lortet, hva' Jørgen Poulsen?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278