26 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Missilskjold øger oprustning

Missilskjold øger oprustning

Torsdag, 01. maj, 2003, 00:00:00

Det vil resultere i en militarisering af rummet, hvilket er forbudt ifølge gældende international konvention, og ikke mindst til en forurening af rummet fra det uran der bliver brugt som energikilde i de laserstyrede våben og satelitter

Åbent brev fra Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed v/ Finn Ekman
Til den danske regering og det grønlandske hjemmestyre
Vedr.: Opgradering af Thule-radaren til brug for USA's 'missilskjold'.
Inden det endelige svar afgives til USA, om Thule-radarens rolle i det samlede 'missilskjolds projekt', tillader Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed sig at fremføre følgende.
USA har ensidigt opsagt ABM-traktaten, der havde til formål at begrænse fordelene ved et forspring i den militærteknologiske udvikling, primært de interkontinentale atom-bevæbnede raketter.
Med etableringen af et 'missilskjold' som det skitserede, vil USA føje endnu et magtmiddel til sin i øvrigt angrebsmæssige overlegenhed. Det vil efter vores mening føre til øget oprustning på det atomare område, og for svagere nationer måske føre til udvikling af og trusler med 'fattigmandsbomben', biologiske og kemiske våben.
Grønlandske politikere har indtil nu fastholdt, at en opgradering af Thule-radaren ikke måtte føre til oprustning og øget spænding i resten af verden. Dertil kommer at base-aftalen fra 1951 ønskes genforhandlet.
Flertallet i det danske Folketing ser positivt på USA's anmodning ud fra et sikkerheds- og forsvarspolitisk synspunkt. Der er altså tale om forskellige udgangspunkter.
Dansk/grønlandsk eftergivenhed overfor de amerikanske ønsker kan få alvorlige og langtrækkende følger for begge befolkninger.
Spørgsmålet er for alvorligt til at blive brugt til et politisk opgør mellem Grønland og Danmark.
Vil vi være trygge ved i generationer fremover at være koblet til enhver amerikansk regerings udenrigs- og sikkerhedspolitik? Bordet fanger!
Dertil kommer det faktum, at det vil resultere i en militarisering af rummet, hvilket er forbudt ifølge gældende international konvention, og ikke mindst til en forurening af rummet fra det uran der bliver brugt som energikilde i de laserstyrede våben og satelitter.
Vi mener det er en illusion at tro, at USA og dets allierede kan fortsætte deres udenrigs- og sikkerhedspolitik under denne 'paraply'. Det er politikken der skal ændres, ikke magtmidlerne.
I håb om forståelse for vores argumenter.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. maj. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp