11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regeringen har svigtet irakiske flygtninge

Regeringen har svigtet irakiske flygtninge

Torsdag, 01. maj, 2003, 00:00:00

Hussein med at gøre livet ulykkeligt, hårdt, ubærligt og ikke mindst umenneskeligt for os, der flygtede fra Saddams diktatoriske regime.

af Sirwan Baban, Dianalund
Til den danske befolkning!
Jeg skriver til jer i demokratiets og humanismens navn og på vegne af afviste irakiske asylansøgere.
Efter at vores dejlige fædreland, Irak, er blevet befriet fra et af de mest grusomme diktatoriske regimer i det 20. århundrede, vil vi rejse tilbage til vores land, - det land, som vi længes tilbage til. Dermed slipper vi også væk fra den danske regerings uretfærdige regler, som vi har lidt under i så lang tid.
Den danske regering har behandlet os, irakiske flygtninge, så urimeligt. Den danske regering har hjulpet Saddam Hussein med at gøre livet ulykkeligt, hårdt, ubærligt og ikke mindst umenneskeligt for os, der flygtede fra Saddams diktatoriske regime.
Det lykkedes os at flygte fra Saddam, men vi vidste ikke, at vi kom i klemme her i Danmark. For vi kom i klemme, nemlig i kraft af de umenneskelige regler, som den danske regering fik vedtaget, og som lå til grund for behandlingen af vores asylsager. Vi var ofre i det diktatoriske Irak, men vi blev også ofre i det 'demokratiske' Danmark!
Lang tid før krigen startede, sendte den danske regering et undersøgelsesudvalg til Irak for at undersøge forholdene dernede. Udvalget vendte tilbage med et besynderligt resultat til regeringen: At Irak var et trygt land under Saddams ledelse!
Ved I, at den nuværende regering ville sende os tilbage til Irak, selvom UNHCR frarådede det?
Hvor er menneskerettighederne?
Hvor er de humanistiske værdier i denne regering?
Hvor er og hvor er...
Med alt dette vil jeg gerne sige til jer, at jeres regering har været uretfærdig imod os. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan for at få det nye demokratiske Irak til ikke at samarbejde med den nuværende regering i Danmark. Det vil vi gøre via demokratiske kanaler som for eksempel aviser, tv og så videre.
Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få den kommende regering i det nye Irak til ikke at etablere diplomatiske og økonomiske forbindelser mellem Irak og VK-regeringen i Danmark.
Når vi har sagt alt dette, så må vi også huske at sige, at vi aldrig vil glemme de politiske partier og de danske borgere, som har støttet os hele vejen igennem. De støttede os i kraft af deres menneskesyn og de værdier, som de tror på.
Vi takker dem, og vi glemmer dem aldrig.

Sirwan Baban er en af de afviste irakiske asylansøgere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. maj. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp