En væsentlig andel af forureningen fra bilkørsel er direkte relateret til bilers hastighed, idet benzinforbruget øges markant pr. kørt kilometer når hastigheden øges

Åbent brev fra Rådet for Bæredygtig Trafik
Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg samt Trafikudvalget
Rådet for Bæredygtig Trafik skal hermed gøre Folketinget opmærksom på de negative miljøeffekter af en øget hastighed på motorvejene.
Vi opfordrer hermed de respektive udvalg til at kortlægge de faktiske forureningsfølger af at forhøje hastigheden på motorvejene fra 110 km/t til 130 km/t inden der træffes beslutning om at gennemføre forhøjelsen.
En væsentlig andel af forureningen fra bilkørsel er direkte relateret til bilers hastighed, idet benzinforbruget øges markant pr. kørt kilometer når hastigheden øges. Dette skyldes blandt andet en højere luftmodstand ved højere fart.
Ifølge en tidligere opgørelse fra Trafikministeriet (se bilag 704 til trafikudvalget af 25. april 2001) er den miljømæssigt mest optimale hastighed for en personbil en fart på 80 km/t. En hastighed på 110 km/t medfører i sig selv et forhøjet benzinforbrug på 28 procent i forhold til 80 km/t.
Med forslaget om at øge hastigheden til 130 km/t sker der imidlertid en særlig voldsom vækst i benzinforbruget - for det samme antal kørte kilometer - idet benzinforbruget vil vokse med 40 procent i forhold til 110 km/t.

Der køres i dag cirka 10.000 millioner kilometer årligt på de danske motorveje. Det er naturligvis kun en vis andel af disse kørte kilometre, der i givet fald vil ske ved en højere hastighed, men rådet er ikke bekendt med opgørelser der vurderer, hvor stor en andel af motorvejstrafikken, som kan forventes at blive gennemført ved en højere hastighed, som følge af indførelsen af 130 km/t.
Derfor har vi valgt at beregne effekten, såfremt alle de kørte kilometre øges fra 110 til 130 km/t og så overlade til andre at vurdere, hvor stor en procentdel heraf, der faktisk kan forventes udløst.
Alle de forureninger der stammer fra benzinen vil vokse med 40 procent - vel at mærke uden at der foretages et større transportarbejde.
Det gælder således udslippet af CO2, som (ifølge Trafikministeriets svar) øges fra 170 g/km til 237 g/km når hastigheden stiger fra 110 til 130 km/t. Hvis der gælder alle de kørte motorvejskilometre, taler vi om en vækst i CO2-bidrag på 0,67 millioner tons CO2.

Dette vil yderligere forværre situationen for den danske CO2-målsætning, og hvis regeringen skal kompensere dette nye CO2-bidrag med køb af 'varm russisk luft' til en værdi af for eksempel 120 kroner pr. ton, vil det koste samfundet en merudgift på 80 millioner kroner årligt.
Men en lang række andre forureninger vil øges tilsvarende. Det gælder CO (kulilte), HC (kulbrinter), NOx (kvælstofilter), BTEX (benzen, toluen, ethylbenzen og xylen) og partikelforurening. Også udslip af det grundvandstruende stof MTBE kan forventes øget som følge af øget benzinsalg og dermed øget spild ved tankstationerne.
Endvidere kan der være tale om større slitage på veje og bilerne selv, hvilket også bidrager med øget forurening med kemiske stoffer fra asfalten og fra bilers dæk, undervognsbehandling med mere.
I den hidtidige debat om konsekvenser og udgifter ved at øge hastigheden fra 110 km/t til 130 km/t har der næsten udelukkende været fokuseret på trafikulykker og omkostninger til ombygninger på motorvejsnettet. Imidlertid udgør forureningsaspektet også en vigtig parameter i beslutningsgrundlaget, hvilket er baggrunden for dette åbne brev med opfordring til at få disse aspekter nærmere belyst.
Rådet skal afslutningsvis opfordre Folketinget til ikke at gennemføre planerne om højere hastighed. Vi mener, at alene de foreliggende skøn over konsekvenser - både hvad angår dødsfald, ulykker og forurening - burde være rigelige til at overbevise seriøse politikere om, at 'prisen' for at kunne køre hurtigere ikke alene er alt for høj, men også er i direkte modstrid med en længere række af politisk erklærede målsætninger, der havde til hensigt at medføre bedre liv, helbred og miljø i det danske samfund.