De tilbyder, at hvis man er 15 personer der går over til dem, så får de frikontingent i to måneder - hvis man er 20 personer så får man tre måneder på faglig kontingent. Hvis det ikke er strandhugst, hvad er det så?
af Steen Hansen, næstformand SiD Slagelse
En kommentar til Jørgen Henriksens læserbrev 7. maj 2003.
Vedrørende overflytning til de Kristelige.
Sandheden siger du.
Kender du den?
Det kan ikke undre mig, at netop du kommenterer indlægget i Dagbladet Arbejderen.
Du som sad og skrev alle de overflytninger, at det er dig som er bagmanden bag alt det der er sket, er der ingen tvivl om.
Det er helt fint at man kræver service, men så må vi jo også kunne kræve, at man betaler sit kontingent - ikke Jørgen. Altså det gamle ord om at yde før man nyder.
De tilbyder, at hvis man er 15 personer der går over til dem, så får de frikontingent i to måneder - hvis man er 20 personer så får man tre måneder på faglig kontingent.
Hvis det ikke er strandhugst, hvad er det så?
Når man så også kommer med urigtige oplysninger vedrørende overenskomst og forhandlingsret, hvad er dét så?
Her en kommentar fra vores tillidsmand på Arla Food til ovennævnte samt avisskriverierne:
'Jeg er lige kommet hjem fra et lidt mærkeligt møde.
Et såkaldt 'medlemshvervningsmøde'. Den Kristelige havde indkaldt til et lille møde i 'synagoen'.
Hele dagholdet på Slagelse mejericenter var indkaldt - fint nok - men de havde ikke indkaldt de tillidsvalgte. Det blev jeg, og min kollega fra NNF, lidt sur over, når de nu ville byde på 'nadver'. Cirka 15 mødte op, min kollega og jeg iberegnet.
Hvad kan de så tilbyde?
Det skal da gøres helt klart - de vil kun køre på frihjul. De mener de har alt det vi har - altså retten til at tegne overenskomst på mejeriområdet, retten til at komme i det fagretslige system - det er kun de vantro hunde der holder dem ude fra alt.
Men vi gjorde fælles front, SiD og NNF kan godt sammen.'
De Kristelige kan ikke lave forhandlinger på vores overenskomstområde, og de kan heller ikke føre fagretslige sager, hvad er det så de hjælper med?
Det er ærgerligt at en sådan diskussion skal foregå gennem aviserne, idet vi har inviteret til chaufførmøde i afdelingen omkring service contra overflytning til De Kristelige, hvor netop Jørgen Henriksen forlod mødet sammen med et par stykker mere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278