I Information har Georg Metz begået en rigtig Informationsleder i anledning af befrielsesdagen. Det ligner et forsøg på at legitimere samarbejdspolitikken på et nyt spekulativt grundlag ved hjælp af modstandskampen.

For 58 år siden sluttede KRIGEN. Men debatten fortsætter og vil fortsætte længe endnu, fordi historien er så vigtig og fordi den fortælles igen og igen på nye måder. I de sidste år er der dukket fænomen op, hvor gammel viden relanceres som nyheder.

Dobbeltmyten
Frem for alt er der mange myter i dette farvand, hvor der er store interesser i hvordan historien udlægges. Én myte er, at der var en bred og omfattende modstand mod den tyske besættelse af Danmark. På den måde har det officielle Danmark dækket sig ind under en skønmaling af det fælles billede for at sløre sin rolle, netop ved at tale om den brede folkelighed.
Men det er ikke rigtigt, at alle troede på billedet af 'koalitionen mod nazismen'. Faktisk har den aktive samarbejdspolitik været dybt miskrediteret. Der var en forholdsvis omfattende indsigt i det officielle Danmarks følgagtighed overfor Tyskland. Netop denne folkelige indsigt og insisteren på en antinazistisk og demokratisk position kunne være et fint forskningsprojekt.
Myten om den store danske koalition mod nazismen er altså konstrueret fra det borgerlige Danmarks magtposition og er understøttet af socialdemokratiet. Det ser ud som om den nye generation af forskere og medierne, tager afsæt i myten om myten om den nationale modstand.
Hermed bliver det muligt at lancere 'de nye afsløringer' som om de er nye. Selvfølgelig er der føjet ny viden til. Arkiverne slipper stadig dokumenter ud og mange flere venter.
Men der er et problem, fordi den folkelige viden om samarbejdspolitikken, østrumspolitikken, værnemagerne med videre bliver fortrængt som en folkelig indsigt. Dybest set betyder det, at man understøtte en af de aktuelle myter, nemlig, at der ikke findes nogen folkelig erindring, idet viden findes i databaser, forskningsrapporter, i medierne og hos magten.

At underlægge sig den store
Jeg har ikke læst Steen Andersens bog 'Danmark i det tyske storrum'. Der er sikkert mange både nye og nyttige informationer. Men de intense forhandlinger med nazi-Tyskland om hvordan kagen skulle deles efter sejren, er kendt viden.
For eksempel findes en kort redegørelse for Østrumsforhandlingerne på side 156 i Frit Danmarks Hvidbog bind I. Det er ikke nogen køn historie, der viser det ansvarlige Danmarks smag for kræmmermentalitet og villighed til at rage til sig af smuglerne fra sejrherrens felttog. Nu gik det heldigvis ikke sådan, at det blev aktuelt på den måde.
Måske har jeg misforstået, men det jeg hørte ham sige i DR's Deadline, virker som om, at Steen Andersen underbygger en myte om, at det danske embedsværk styrede butikken og diplomatisk dygtigt forberedte Danmark på en position, hvor der kunne komme noget ud af både en sejr og et nederlag for Tyskland på østfronten. Man ville komme 'fjenden' i forkøbet med et aktivt diplomati.
I Information har Georg Metz begået en rigtig Informationsleder i anledning af befrielsesdagen. Det ligner et forsøg på at legitimere samarbejdspolitikken på et nyt spekulativt grundlag ved hjælp af modstandskampen:
'Modstandskampen kunne ikke være tænkelig uden samarbejdspolitikken - uden havde tyskerne kvast landet. Samarbejdspolitikken kunne ikke have foregået uden modstandskampen - uden havde de allierede opfattet Danmark som rent tysk lydland. Dette praktiske mix var med andre ord lykkeligt for nationen.... ' Der skulle gå 58 år før nogen turde søsætte en sådan forklaring.
Det er tankevækkende, at Fogh netop er taget til USA for at forhandle med den store koalitionspartner. Der er ingen tvivl om at der vil blive talt krigs-business. Hvad var der i Iraq-krigen for vores virksomheder og karrierediplomater? Denne gang er det ikke østrummet, der skal tømmes og opdeles men Mellem-øst-rummet. Igen en myte, at folket står bag Fogh.