27 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Så flyt dog, Bodum

Så flyt dog, Bodum

Lørdag, 10. maj, 2003, 00:00:00

De onde ler, de gode græder. Nede i skattelyet Schweiz sidder firmaets profilskabere og tænker deres

af Kristian Kristiansen, forfatter, Odense
'Svendborg i lommen på Bodum' - denne dybt pinlige overskrift stod at læse i 'Fyens Stiftstidende' den 2. maj.
Umiddelbart forinden havde det multinationale selskabs økonomidirektør truet Svendborg og syv andre kommuner (herunder Odense) med at flytte sine utiltalende lønpresserier og jobtyverier til udlandet, hvis der blev ændret på aftalerne.
Og det op til en 1. maj - en ubetinget hån mod ganske almindelige mennesker, der måske er kommet skævt ind på arbejdsmarkedet og nu er henvist til ikke blot kommunens nådsensbrød, men også Bodums.
At der er tale om decideret udnyttelse af billig arbejdskraft, fremgår vist ganske klart af det faktum, at Bodum end ikke ville kunne aflønne to SID'ere for de sølle 450.000 årlige kroner, ordningen koster firmaet.
De onde ler, de gode græder. Nede i skattelyet Schweiz sidder firmaets profilskabere og tænker deres. Arbeit macht frei, und Arbeit macht froh. Frihed for at betale en ordentlig løn for et reelt stykke arbejde; glæde over at kommunerne hænger på aben og limpinden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. maj. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp