26 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ja til Christiania

Ja til Christiania

Onsdag, 21. maj, 2003, 00:00:00

I 1997 lavede Dansk Plakatmuseum en udstilling med Christianias plakater. Udstillingen var med til at markere, at det var 25 år siden Fristaden Christiania blev skabt. Nu er der atter diskussion om at lukke Christiania, endda på regeringsplan

af Peder Stougård
Der skal ikke herske nogen tvivl fra undertegnede og Dansk Plakatmuseum om, at de ulovligheder, der finder sted i Christiania, skal stoppes, hvad jeg også ved, at christianitterne meget gerne ser sker. Men det er tilsyneladende en svær opgave, som christianitterne ikke alene kan løse. Men i bund og grund er det vel også en politimæssig opgave at få det løst. Men når er sagt vil jeg personligt advarer om at man forsøger på at nedlægge Fristaden. Efter min mening er Christiania et enestående sted. Et sted der bør bevares.
Christiania er unikt og kendt langt ud over landets grænser.
Christiania er et samfund på godt og ondt og som nu har eksisteret over 30 år. Går man bag om skyggesiden med narko og andet kriminalitet, er Christiania også et spændende socialt/kulturelt eksperiment med en anden livsform. En stat i staten, som man siger.
Personligt er jeg meget lykkelig for at leve i et land som Danmark, hvor der er plads og mulighed for at være anderledes og ikke at vi alle sammen partout skal ligne hinanden.
Alene at Christiania har overlevet i alle disse år, med alle de problemer der har været og er, er en præstation der kræver respekt.

Christianias historie
Som repræsentant for et museum ser jeg også historisk på Christiania og museet har en næsten komplet samling af Christiania plakater og det er mange.
Disse plakater fortæller Christianias historie fra start til nu. Og vi kan se, at Nationalmuseet her for nylig hentede en af hash boderne på Christiania, inden ordensmagten. Det siger meget om, hvad der er gang i omkring Fristaden. Det vil sige, at den danske museumsverden er i fuld gang med at sikre sig historiske arkivalier fra Christiania.
Noget der ikke tales så meget om, er alt det gode Christiania også står for, og alt det spændende og anderledes Christiania har sat i gang, og som præger mange ting i det danske samfund.
Noget som også hører med på plus siden, er den menneskelige forståelse, varme og kærlighed og sociale omsorg der er for hinanden, og der er plads til alle, også de skæve eksistenser.
Hvad har regeringen og dermed det danske samfund egentlig tænkt sig, der skal ske, hvis der lukkes for Christiania. Har man tænkt på, hvad der vil opstå af tragedier og problemer for alle de mennesker, som har deres liv på Christiania.

Turistattraktion
Nej, skal vi nu ikke lige spise brød til, og tænke os om.
Det må også med i billedet, at det så sandelig ikke kun er på Christiania der er samfundsproblemer. Det er der mange steder i resten af det danske samfund. Hvad med alle de sociale tabere vi ser alle vegne. De hjemløse. Alt den vold og kriminalitet som er dagligdag. Alt det sparen penge på de ældre, børnene, sygehusene og jeg kunne blive ved. Set i dette perspektiv bør fokus nok flyttes væk fra Christiania, som et isoleret problemsted. Så problemer der nok af alle vegne, ikke kun på Christiania.
I en anden avis kan jeg læse en overskrift der lyder 'Christiania - Det levende Frilandsmuseum' og det viser sig, at Christiania er en turistattraktion, endda blandt de ti største i Danmark. Igen noget positivt. Det fortæller meget om, at mange mennesker, både danskere og folk fra udlandet, skal besøge dette pudsige, spøjse, spændende og på alle måder anderledes sted, med navnet Fristaden Christiania.
Da vi skulle planlægge udstillingen med Christiania plakaterne på Plakatmuseet, fik vi naturligvis en god kontakt til Christiania, især med christianitten Ole Lykke. Ole var med til at stable udstillingen på benene. I denne sammenhæng besøgte vi Christiania og kom uden om turist vejen, rundt i Christiania.
Hele Christiania projektet har været en stor og uforglemmelig oplevelse og udstillingen på Dansk Plakatmuseum var en kanon succes. Igen vidner det om, at der er interesse for alt det gode, der også er på Christiania.
Længe leve Christiania - og nej til alt det, der er ulovligt!!!
Med de bedste hilsner.

Peder Stougård er billedkunstner og Museumsdirektør for Plakatmuseet i Århus maj

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. maj. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp