I morgen er der lokalvalg i Spanien, men i Baskerlandet i den nordvestlige del af landet bryder myndighederne med de grundlæggende demokratiske spilleregler, fortæller advokat Julen Arzuaga

Af Erik Pedersen
Kære Læser:
Du inviteres på et tankeeksperiment: Forestil dig at Enhedslisten er blevet forbudt efter tyndbenede anklager om støtte til terrorisme, og derfor ikke kan opstille til det kommende kommunalvalg, med følgende konsekvenser:
Ingen adgang til medierne:
Skulle 'Arbejderen' vælge at bringe indlæg eller artikler fra medlemmer af partiet, bliver avisen lukket af myndighederne.
Ingen adgang til det demokratiske system:
Har du været medlem af Enhedslisten og skulle få en ide om at opstille på en alternativ lokalliste, kan denne liste fratages opstillingsret, fordi dit navn indgår.
Ingen organisationsret:
Samtlige partiets lokalafdelinger lukkes, interne papirer beslaglægges, demonstrationer med deltagelse af partiet forbydes, udtalelser til fordel for partiet fører til registrering i politiets arkiver.
Et iskoldt scenario og helt utænkeligt i Danmark.... men det er rundt regnet vilkårene, som de folkelige baskiske bevægelser mødes med ved det kommende spanske lokalvalg, der afholdes i morgen, søndag 25. maj.

Advokat kritiserer
For tiden rejser repræsentanter fra den baskiske menneskerettighedsgruppe Behatokia rundt i Europa for at sætte fokus på valget. Julen Arzuaga er advokat med speciale i menneskerettigheder, og har netop udgivet en bog den spanske stats overgreb på menneskerettighederne.
Under et møde i Internationalt Forum i København sagde Arzuaga blandt andet:
'Det drejer sig ikke om at være for eller imod ETA. Det handler om at få etableret en platform, hvor det er muligt at finde en forhandlingsløsning på det baskiske problem.
ETA's aktioner er afgjort dybt problematiske, men når man taler om terrorisme, kan man ikke undlade ligeledes at anklage den spanske stat. Hvad med det paramilitære korps, GAL, som - financieret af den daværende socialdemokratiske regering under ledelse af statsminister Felipe Gonzales - stod for en række henrettelser af påståede medlemmer af ETA? Hvad med det spanske politis veldokumenterede tortur af politiske fanger?
De fængsler der findes på baskisk territorium kunne snildt rumme de 5-6000 politiske fanger fra ETA... alligevel vælger myndighederne at fordele fangerne rundt omkring i landet. Kontakten til familierne besværliggøres unødigt, når der skal rejses tusindvis af kilometer for at få et besøg på 45 minutter - for slet ikke at tale om den økonomiske belastning. Kan det ikke fortolkes som en form for statsterrorisme?
Vi fra Behatokia forsøger at indsamle oplysninger om og lave analyser af overgrebene, hvilket stadig er fuldt lovligt. Alligevel er vi under konstant overvågning af politiet. Hvem er egentlig terroristerne?
De nye spanske antiterrorlove er i realiteten ikke nye, der er blot tale om en radikalisering af den allerede eksisterende lovgivning. Det kunne tyde på, at der er tale om politisk påvirkning af dommere og dermed en dybt problematisk sammenblanding af den lovgivende og dømmende magt..... og som middel til bekæmpelse af terrorisme er det mildest talt ueffektivt.
Man kan blot frygte en yderligere radikalisering af det politiske miljø. Hvis man for eksempel kan tilbageholdes i op til otte dage uden at blive stillet for en dommer, hvis man bliver gennembanket i cellerne eller bliver udsat for fingerede henrettelser under forhørene....... hvorfor skulle man så blive mere fredelig og omgængelig? Ikke helt logisk, vel?
Det er ikke godt at brænde busser af ved demonstrationer.... men virker det ikke ude af proportioner, når den slags pludselig kan straffes med op til 16 års fængsel?
Det siges at omkring 2000 unge baskere har valgt at søge til udlandet af frygt at blive ramt af den nye lovgivnings hårde straffe. Hvad der for et år siden var fuldt lovlige politiske aktiviteter, kan nu føre til årelange fængselsstraffe, eller i bedste fald konstant chikane fra myndighedernes side. Heller ikke en ønskelig udvikling... hvis man ikke hedder Aznar og er spansk statsminister.'

Baskernes partier forbudt
Ved et kommende valg er det største baskiske selvstændigheds parti Herri Batasuna blevet frataget opstillingsret. Som alternativ har man stiftet en valg-alliance af progressive smågrupperinger, AuB, for om muligt stadig at sikre den baskiske selvstændighedsbevægelse repræsentation på lokalplan.
Foreløbig er denne nye gruppering blevet frataget opstillingsret i 225 kommuner, med begrundelsen at der på valglisterne er opstillet medlemmer af Herri Batasuna..... uanset at disse enkeltindivider ikke er under anklage eller er tidligere straffede!
AuB deltager under alle omstændigheder den 25 maj. Man stiller sig op ved samtlige valgsteder og udleverer selvtrykte stemmesedler, for dermed at give vælgerne en reel mulighed for at dokumentere hvilken folkelig opbakning for eksempel Herri Batasuna nyder.
Skulle der være en kommune, hvor AuB således får flest stemmer, har grupperingen i sinde at møde op ved indsættelsesceremonien, og kræve sin demokratiske ret.
Behatokia deltager som observatører ved lokalvalget og udsender senere en rapport. Skulle man være interesseret i at få yderligere informationer om valget, og/eller om Behatokia kan de kontaktes på:
info@behatokia.info