Der er flere grunde til, at det går hurtigt nu i SF. Dels er storebror Socialdemokraterne friske på at få fjernet forbeholdene hurtigere en Venstre. Dels er USA´s - egentlig mangeårige - dominans i verden åbenlys, selv for SF.

SF er et parti på vej. Det har været det længe fra venstre mod højre. I ryk har SF flyttet sine positioner og fulgt i storebrors fodspor.
Det er bemærkelsesværdigt, hvor forudsigeligt denne udvikling har været. Når blot man følger sporet, så er SF passeret forbi på et eller andet tidspunkt.
SF er et parti der forvandler sig med samme sikkerhed, som et insekt gennemgår sine udviklingsstadier.

Det sammensatte fejlspor
Det aktuelle forvandlingsemne er undtagelsen mod EU's militær. Formanden Holger K. Nielsen har lagt op til at de nu skal ophæves, men kun til fredsbevarende aktioner. Andre som Anne Grete Holmsgaard og Margrethe Auken vil have forsvarsforbeholdet helt væk.
Kamal Qureshi mener, at 'Det er med EU som med internettet - det er der, og vi bruger det sgu. Så kan det godt være, at Holgers generation har brug for en diskussion af, om det er godt eller dårligt.'
Qureshi kan selvfølgelig have ret i, at i politik er man nødt til at tage afsæt i virkeligheden som den forefindes. Men politik handler nu også om - det er jo netop venstrefløjens perspektiv - at forandre verden og om ikke at finde sig i hvad som helst.
Og der er naturligvis forskel på internettet og udmøntningen af kapitalens interesser gennem EU. Hvis Qureshi ikke har øje for det, bør han have lidt mere respekt for historien og de erfaringer, som vel også må ligge rundt omkring i SF.
Bare fordi noget kommer fra unge 'der er gået ind i politik' er det ikke det samme som, at de nødvendigvis bærer fremtiden i sig. Det kan jo også være blåøjet naivitet, der kan udvikle sig til både højre og venstre for den sags skyld.
En gruppe unge SF'ere mener, at et EU med militær kun vil blive endnu en rivaliserende supermagt. Det har de ret i. Men det er ingen løsning, når de vil lægge deres æg i NATO's og FN's kurv i stedet.

Vælg en verden fuld af venner
Der er flere grunde til, at det går hurtigt nu i SF. Dels er storebror Socialdemokraterne friske på at få fjernet forbeholdene hurtigere en Venstre. Dels er USA's - egentlig mangeårige - dominans i verden åbenlys, selv for SF.
Det gamle argument hales frem. Det var et stjerneargument i 70'erne blandt socialdemokrater og i fagbevægelsen, at EF skulle tøjle de multinationale. Dem, der fremfører dette argument, bør også svare på, hvordan det nu var at EF og EU fik tøjlet den multinationale kapital, der ny flyver rundt i verden som det passer den.
Nu hedder det, at EU skal udvikles til at kunne tøjle USA. Ikke gennem en direkte militær konfrontation, men gennem evnen til at kunne agere med alle midler rundt om i verden, hvor USA også fører sig frem. Den politiske frihed og styrke som en fysisk magt giver er indlysende logisk, hvis målestokken er den sammen som USA bruger. Der er ingen vej uden om.
Forventningerne om at kunne bruge EU - eller NATO - til at skabe fred og solidaritet i verden virker ærlig talt temmelig naive. USA's aktuelle superarrogance berettiger ikke til at lave en lillebrorudgave af det samme.
Hvorfor ser SF ikke alternativet? Så vidt muligt at bevare den nationale suverænitet og muligheden for at indgå i alliancer, der er baseret på progressive og solidariske principper. Det kan være med lande og det kan være med folk, der kæmper mod USA's eller EU's imperialisme. Verden er fuld af venner og brødre.