Forbuddet mod baskiske partier vil forøge volden - ikke formindske den, vurderer Izaru Gorostidi

Af Izaru Gorostidi
Arama er en lille landsby med små 300 beboere beliggende i de baskiske bjerge.
Lige siden afholdelsen af de første demokratiske lokalvalg efter Franco-tiden har der kun været opstillet én liste i byen, den uafhængige 'Aramako Herritarrak', hvilket betyder 'Folkene fra Arama'. Opstillingslisten bliver udfærdiget tre måneder før lokalvalget ved et folkemøde, hvor samtlige indbyggere over 18 år har mulighed for at deltage.
Fra denne liste har 'aramaranerne' i de seneste 25 år kunnet pege på den bedst egnede kandidat.
Byens borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer har altid på det bestemteste afvist enhver form for voldsanvendelse, uanset om det blev begået af ETA eller af det spanske politi. Der er aldrig forekommet eksempler på vold, aggressioner eller attentater med politisk baggrund.
Men nu er 'Aramako Herritak' blevet forbudt af de spanske myndigheder. Hermed er Partido Popular, den højreorienterede regeringsleder Aznars parti, det eneste, som opstiller i samtlige kredse og kommuner i de baskiske provinser Euskadi og Navarra.
I realiteten er det tilstrækkeligt at PP får én stemme ved valget i Arama, for dermed at kunne sætte sig på borgmesterposten såvel som på samtlige kommunalbestyrelsesposter.
Partido Popular opstiller ikke lokale folk i Arama, men udvælger derimod personer fra Madrid, Andalucien, De Canariske Øer... hvilket betyder at indbyggerne nu 'tildeles' en borgmester ingen kender, som aldrig har boet i kommunen, og som derfor formodentlig heller ikke har den fornødne lokalkundskab. Og som formodentlig heller ikke behersker det lokale sprog, baskisk.
Årsagen til forbudet mod og kriminaliseringen af 'Aramako Herritarrak' handler om at én af listens opstillede kandidater på et tidspunkt har udtalt sympati for det nu ligeledes forbudte parti Herri Batasuna, der anklages for at være ETA's politiske 'arm'.
Og Arama er ikke et enestående eksempel.. faktisk har man i Baskerlandet 15 tilsvarende sager om forbud mod folkelige bevægelser. Fællesnævneren for disse grupperinger er kampen for baskisk selvstændighed, men ingen af dem har haft nogen som helst tilknytning, hverken til ETA eller til Herri Batasuna.
Dertil skal så regnes de 100 baskiske byer, hvor Herri Batasuna siden 1977 har været det største parti.
Man kan forudse at den allerede eksisterende vold automatisk vil stige i disse områder, hvor de lokale myndigheder nu som nævnt ikke længere nødvendigvis er lokale!