Ingen kan forvente at kaste maling på en minister uden at blive straffet, men at en ufarlig begivenhed som denne, skal udløse en så voldsom reaktion hører ingen steder hjemme
Udtalelse fra 32 kendte danskere
Den 27. maj bliver der afsagt dom over de to unge aktivister, som kastede maling på udenrigs- og statsministeren. På dette tidspunkt vil de to aktivister have siddet varetægtsfængslet i mere end 70 dage, på trods af at de har vedkendt sig det konkrete sagsforløb, og der altså ikke er efterforskningsmæssige hensyn at tage.
Uanset hvad man mener om aktionen, er det dybt bekymrende at de to aktivister har siddet så længe i politiets varetægt, og nu risikerer tilsvarende lange fængselsstraffe. Undertegnede vil med denne erklæring advare imod, at samfundet kriminaliserer politiske happenings og handlinger. Ingen kan forvente at kaste maling på en minister uden at blive straffet, men at en ufarlig begivenhed som denne, skal udløse en så voldsom reaktion hører ingen steder hjemme.
Med venlig hilsen Ebbe Kløvedal Reich, Bente Hansen, Jesper Jensen, Tine Bryld, Vibeke Aagaard, Elise Benike Reich, Arne Gaardmand, Litten Hansen, Peter Ege, Per Warming, Morten Thing, Bolette Christensen, Andrea Vagn Jensen, Jesper Christensen, Peter Tudvad, Anne-Marie Helger, Gritt Uldall-Jessen, Benito Scocozza, Niels-Henrik Nordstrøm, Grethe Jensen, Tammes Menne, Magrethe Koyto, Jørgen Faurschou, Ene Ravn, Niels I. Meyer, Else Hammerich, Lotte Svendsen, Arne Würgler, Morten Meisner, Niels Martinussen, Aslak Moe, Jan Sonnergaard
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278