Irak-krigen og Irak-besættelsen har understreget, at det måske største globale problem i øjeblikket er den magtarrogance, der præger de ledende kredse i USA, og den militære kraft, de kan sætte bag.

af Søren Søndergaard, MF, Enhedslisten
Det har fået SF's formand Holger K. Nielsen (HKN) til at foreslå, at EU får sine egne militære styrker: 'EU skal have en militær backup på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,' udtaler han til Ugebrevet A4, hvor han uddyber: 'Min støtte til et europæisk udrykningskorps skal ses i sammenhæng med, at vi får en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der ikke er pantsat i Washington.'
HKN stiller den rigtige diagnose, men foreslår mildest talt en dræbende kur. Ganske vist er der erfaring fra den medicinske verden for, at man kan forebygge sygdomme ved at vaccinere med små doser af den sygdomsfremkaldende virus.
Men sådan er det ikke i global politik. Vi skaber ikke et alternativ til USA's militarisme ved at kopiere det - i mindre dimensioner; ved også at købe tanks - men færre; ved at sende bombefly ud i verden - men knap så mange. På den måde begår vi bare den samme fejltagelse - i lille målestok.
I det hele taget forstår jeg ikke den store tiltro til ideen om Europa og EU som den gode modpol til det onde USA. Der er ikke historisk belæg for det, hvad man kan minde sig selv om ved at tænke lidt over 60 år bagud. Der er ikke heller ikke aktuelt belæg for det i en situation, hvor en meget stor del af EU's nuværende og kommende medlemslande med stor begejstring fulgte USA's krigspolitik over for Irak.
Ja, vil HKN måske sige, det er heller ikke det nuværende EU, som kan være demokratiets, miljøets og den globale retfærdigheds forkæmper over for USA. Men det er sådan et EU, vi skal arbejde for. Rent teoretisk lyder det meget godt. Jeg er bare bange for, at HKN er lidt naiv her og risikerer ufrivilligt at hjælpe de - meget stærke - kræfter i Europa, som vil opbygge europæisk kapitalistisk supermagt, der kan konkurrere om den globale magt med USA. Med SF's hjælp får man vedtaget en Europahær, og bagefter bliver den brugt til noget helt andet end det, HKN ønsker.
I modsætning til, hvad krigstilhængerne har hævdet, er det faktisk lykkedes antikrigsbevægelsen og venstrefløjen at holde sig fri af anti-amerikanisme. Til gengæld kan jeg godt for tiden blive nervøs for, at der langt ind i venstrefløjen er ved at udvikle sig en euro-nationalisme, der uden belæg i virkeligheden tillægger de europæiske lande, regeringer og EU nogle særlige kvaliteteter.
Skal vi bekæmpe USA's magtbrynde og militarisme, går vejen gennem det amerikanske folk. Kun det kan i sidste ende ændre USA's politik, og vores kurs må tage bestik af, hvordan vi bedst bidrager til en folkelig protestbølge i USA.
Det bidrager vi bestemt ikke til ved at gribe til de samme militaristiske midler - heller ikke i miniature. Det gør vi ved at støtte den amerikanske opposition, pleje forbindelser med den og kæmpe for de samme mål og med de samme midler - og det er ikke krudt og kugler.