Det frivillige sociale arbejde blomstrer som aldrig før. Af regeringens handlingsplan for socialt udsatte grupper, ´Det fælles ansvar´, fremgår det, at fremtidens velfærdssamfund skal baseres på et samspil mellem det offentlige og det civile samfund

af Claus Andersen, Århus
Over 500.000 danskere bruger hvert år tid, kræfter, sjæl og sind på at gøre en frivillig indsats for andre mennesker og der er brug for hver eneste hånd og mange, mange flere.
I stadig større grad bliver det sociale frivillige arbejde en del af mange menneskers hverdag. De frivillige kan noget, som det offentlige ikke kan. De kan give medmenneskelig omsorg, skabe sociale netværk og møde mennesker i øjenhøjde. De frivilliges egne erfaringer spiller stor rolle i indsatsen, og ofte har brugerne større tillid til de frivillige organisationer end til det offentlige. Her mødes man ikke nødvendigvis med kravet om cpr-nummer ved første kontakt, men fokus er på den hjælpende hånd her og nu, og det skaber tillid og tryghed.
Ud over umiddelbart at være til hjælp, er de frivillige organisationer gode pressionsgrupper, der kan tale for de svage, der måske ikke selv kan overkomme at hæve røsten, gøre oprør eller sige systemet imod. Villy Sørensen skriver i digtsamlingen Vejrdage: 'Det er godt vi har fået det bedre, men det var bedre om vi havde fået det godt'.

Frivillige kan ikke løse sociale problemer
Det frivillige sociale arbejde skal også passe på ikke at blive en redningsplanke, som tager over, dér hvor det offentlige bliver beskåret. Det frivillige arbejde må vogte sig for at havne som en brik i et politisk spil, hvor man skærer i de offentlige ydelser i forventningen om, at nogle frivillige tager over og løser opgaverne for en billigere penge.
Frivillige kan ikke løse samfundets sociale problemer. De frivillige møder brugerne lige der hvor de er, med en større grad af ligeværdighed end de ansatte og professionelle behandlere kan gøre. Det er alt afgørende, at vi frivillige ikke bliver professionelle, og at vi er bevidst om det
Der er tale om et supplement, men også et vigtigt supplement.

Afskaf den såkaldte 'fire-timers-regel'
Alle har ret til at udføre frivilligt arbejde, men hvis man modtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn og gerne vil udføre frivilligt socialt arbejde, skal man være opmærksom på reglerne på området. Det er nemlig således, at nogle former for frivilligt arbejde medfører fratræk i arbejdsløshedsdagpenge og efterløn og når det drejer sig om frivilligt arbejde, der lige så godt kunne være lønnet er det begrænset til fire timer om ugen uden fradrag.
Systemet er så uoverskueligt, at mange er nervøse for, om de gør noget forkert eller blive ramt af skattesmæk, at de helt undlader at gå ind i det frivillige arbejde. Begrænsningerne på det frivillige arbejde skal fjernes, da problemet udgør en af de væsentligste barrierer for frivilligt arbejde. Reglerne skal ikke være en hindring for folks engagement.
Regeringen, med socialminister Henriette Kjær (K) i spidsen, lovpriser det frivillige sociale arbejde, som en del af løsningen på samfundets sociale problemer. Før var opfattelsen, at velfærdsstaten skulle dække det hele. Det betyder ikke, at det frivillige arbejde skal erstatte den offentlige indsats, men det betyder, at det offentlige har en anden rolle, og at der er opgaver, der ikke kan løses alene ved hjælp af en offentlig indsats. Men privat socialt engagement betyder ikke nedskæringer af offentlige ydelser eller offentlige systemer.
Den største fare er, at man ender som skraldespand for det offentlige system, som kan forfalden til at afvikle nogle områder 'med god samvittighed' i visheden om, at det frivillige arbejde findes til at 'feje op'.

Claus Andersen er bestyrelsesmedlem i Fribørsen som formidler frivilligt socialt arbejde.