Nu bruges den lille metro som undskyldning for massive nedskæringer af bustrafikken.

Åbent brev fra Ivan Lund Pedersen, NOAH-TRAFIK
Til Hovedstadens Udviklingsråd, HUR og Folketingets partier,
HUR's trafikpolitik med massive busnedskæringer og takstforhøjelser betyder ødelæggelse af forholdene for den kollektive trafik og truer derved regionens miljø og udvikling
NOAH-TRAFIK vil herved opfordre HUR til at opgive de planlagte busnedskæringer frem til 2006. De vil forringe dagligdagen for millioner af passagerer og skræmme tre millioner væk fra den kollektive trafik. Også de bebudede takstforhøjelser på omkring 17,5 procent i 2004 må tages af bordet. HUR regner med at den kollektive trafik mister ti millioner passagerer årligt på grund af takstforhøjelsen. Mange af de mistede 13 millioner passagerer vil i stedet tage bilen med deraf følgende yderligere kaos, ulykker og miljøforringelser.
HUR's medlemskreds, bestående af amter og kommuner, må enten sprænge skatteloftet eller få regeringen til at overføre de milliarder, der planlægges brugt til overflødige motorveje, til den kollektive trafik. Folketinget vil for eksempel bruge 1,8 milliard for at nogle få myldretidsbilister (1,17 person pr. bil) på Motorringvejen eventuelt kan spare 3-5 minutter om dagen i 2010. (Til sammenligning ser en dansker i gennemsnit fjernsyn to timer og 34 minutter om dagen.)

Fra busservice til selvglad propaganda
Den 25. maj indledte HUR den største nedskæringer af bustrafikken nogensinde. Hvis man kun så HUR's reklamer skulle man derimod tro at servicen bliver massivt udbygget.
Nedskæringer af bustrafikken pakkes ind i en massiv, selvpromoverende og nærmest uvederhæftig propaganda for HUR. Store reklametryksager - stort set uden reel information om hvad der reelt sker - er væltet ind i 500.000 hjem. Dertil kommer en omfattende reklamekampagne i aviser med videre. Det må have kostet mange af de millioner, som man vil nedskære busservicen med. Den egentlige information er kortfattet og presset ind i en lille uoverskuelig folder med små bogstaver.
Efter den 25. maj behøver man ikke mere at bruge ur, postuleres det. 'Vi har planlagt trafikken, så du slipper for det' og du kommer 'let og ubesværet omkring i hovedstaden - stort set uden køreplan'. 'For det bliver enklere med bus, tog og metro'. Der tales om forenklinger, visioner, tilpasninger og omstillinger af bustrafikken.
Færre busser, flere overfyldte busser, længere til et stoppested og længere ventetider vil være realiteten for en stor del af passagererne. En stribe buslinier nedlægges eller får færre afgange, hvorfor ur og køreplan bliver endnu mere nødvendig.
Det er heller ingen fordel for passagererne, at man ikke har køreplaner på A-busserne, når de ikke kører oftere end de nye 1 A og 6 A. Desværre kører busser ofte som vinden blæser. Det skyldes de mange biler og at HUR og kommunerne forsømmer indsatsen for at etablere sammenhængende busbaner. År for år forringes bussernes fremkommelighed og nedskæringerne af bustrafikken vil betyde endnu flere forsinkende biler på gaderne.

Hvad sker der...
Realiteten er, at HUR den 25. maj reducerede busdriften med 72.000 vogntimer på årsbasis og yderligere 41.000 timer skæres væk i december.
Ifølge budgetforslaget for de følgende år skæres 120.000 vogntimer væk i 2004 og 125.000 i 2005.
'2004- og 2005-reduktionerne søges så vidt muligt udformet, så hele beskæringen af en linie sker på én gang'. Sådan lyder det trøstende fra HUR. Det kan da virkelig glæde dem der mister den bus, der får dagligdagen til at hænge sammen.
Totalt set vil man nedskære bustrafikken med 358.000 vogntimer frem til 2006. Det svarer til cirka ti procent af bustrafikken i 2002. Antallet af busser i drift nedskæres med 151. De seneste år er der allerede skåret cirka 60.000 vogntimer væk.
Ifølge et notat fra HUR sker nedskæringerne sådan: 'Geografisk er ændringen i bustilbuddet som følge af metrotilpasning og restudmøntning således, at tilbuddet reduceres med 13 procent i city og brokvartererne, ni procent i håndfladen, fem procent i byfingrene og købstæder, ni procent mellem byfingrene og ti procent uden for fingerbyen'.
HUR planlægger flere nedskæringer, hvis de nævnte nedskæringer jager flere passagerer væk end beregnet. Sådan bebudes de nye nedskæringer i HUR-sprog: 'Administrationen vil løbende følge passagerreaktionerne på den reducerede drift. Hvis passagerafvandringen må skønnes at være større end forudsat, jævnfør for eksempel overvejelserne ovenfor om de forudsatte frekvenselasticiteter, vil der blive lagt op til supplerende beskæringer af driften for at neutralisere budgetvirkningen'.
De fleste vil nok tro, at frekvens er antallet af afgange pr. time. Sådan er det ikke mere. Nu definerer HUR frekvens sådan: 'En linies frekvens er derfor som minimum det antal afgange pr. time, der skal til for at løfte efterspørgslen med fyldte busser'. Passagernes tidsforbrug og komfort betyder tilsyneladende ikke noget.
Tilskuddet til bustrafikken er styrtdykket. HUR's tilskud til bustrafikken er kun på 392 millioner i 2003. Administrationen koster cirka 360 millioner.
Bustrafik som public-service for borgerne er tilsyneladende glemt af HUR. Nu er det alene sparemålene, som sætter standarden for bustrafikken. Man vil spare 140 millioner om året. Dertil kommer yderligere besparelser fra 2004. Støtten til bustrafikken i HT-området er i forvejen styrtdykket siden midt i 70'erne, hvor den udgjorde cirka en procent af udskrivningsgrundlaget (de samlede skattepligtige indtægter) i regionen.
Hvis støtten skulle være af samme omfang nu skulle den være på cirka 2,5 milliarder kroner om året. Den direkte støtte til bustrafikken udgjorde i 2002 kun 382 millioner. Til anlægsarbejder bruges ca. 114 millioner. Administrationen i HUR koster cirka 360 millioner om året. Hvor meget der går til at udtænke og realisere nedskæringer, genforhandle kontrakter og informere om ændringer er ikke oplyst.

Metro skulle ikke betyde nedskæringer
Minimetroen i København ville ikke medføre nedskæringer af bustrafikken. Det fastslog HT's daværende trafikchef Jes Møller i Trafikfunktionærernes blad i februar 1997:
'Tværtimod har HT allerede i 1993, da Vision 2005 blev formuleret, sat sig ambitiøse mål for tilgangen til den kollektive trafik. Målet er 50 procent flere passagerer i baner og busser. Og selvom der samlet investeres store beløb i nye baner og nyt togmateriel er det samtidig HT's mål at antallet af kunder i bustrafikken frem til 2005 skal stige med 20 procent. Dette vil nødvendigvis på sigt betyde flere busser på gaderne ned i dag'.
Nu bruges den lille metro som undskyldning for massive nedskæringer af bustrafikken.
Borgerne vil have bedre kollektive transportmidler og ikke flere motorveje
HUR foranstaltede i 2002 en høring om en trafikplan for regionen. Borgere udtrykte helt klare ønsker om bedre kollektive trafikmidler og de ønskede ikke flere store vejanlæg.
HUR's administrerende direktør Claes Nilas agiterede derimod på borgermøderne for flere motorveje og parkeringspladser. Det er tilsyneladende hans trafikpolitik der nu føres.
HUR har nemlig vendt det døve øre til borgernes ønsker og de får nu store nedskæringer af bustrafikken, voldsomme takstforhøjelser fra 2004 og HUR kæmper ihærdigt for massive udbygninger af motorvejsnettet. Regionen vil sande endnu mere til i trafik, men det bekymrer tilsyneladende ikke HUR`s toneangivende embedsmænd og politikere.