Enhedslisten har valgt, at sige nej til arbejdsskadeforliget. Baggrunden skulle være, at da noget af forliget skal finansieres ved, at fremtidens arbejdsskadede får mindre i erhvervsevnetabserstatning, så er det en nedskæring og derfor kan man ikke sige ja fra ledelsens side

af Niels Erik Danielsen, Høng
Hellige enfold. Sidste dages fundamentalistiske principielle idealister. End ikke et forlig, som arbejdsgiverne brokker sig over og fagbevægelsen begejstret tilslutter sig, kan man finde ud af sige ja til. Her har de arbejdsskadede mulighed for at få nogle afgørende principielle forandringer. Noget der sikre arbejderne en forøget sikkerhed for anerkendelse af deres arbejdsulykker og en forøget anerkendelse af flere erhvervsbetingede lidelser samt kortere sagsbehandlingstid.
Tusinder som ville blive afvist, fordi deres ulykke var forventelig, bliver anerkendt i fremtiden. Og sandsynligvis også tusinder som i dag bliver nedslidte får i fremtiden en erstatning. Mange nedslidningsskader, læs kvindesygdomme, anerkendes ikke, det drejer sig om armlidelser - tennisalbuer - skulderlidelser. Kun tre procent af disse sygdomme på denne del af bevægeapparatet anerkendes, disse lidelser påvirkes af forliget.
Der er også den problematik, at der går alt for lang tid, før Arbejdsskadestyrelsen følger op med anerkendelse og erstatning af nye lidelser, for eksempel psykiske lidelser og museskader. Syerskerne brugte for eksempel mere end ti år på at få anerkendt syerskesyndromet og dette kun ud fra meget stramme kriterier. Dette ændres der også ved i forliget!
Forliget giver også mulighed for nedbringelse af ventetiderne. Hvis man ved hvor ulideligt det er for de arbejdsskadede at vente. Så havde man formentlig taget denne ventetidsproblematik ind overfor diskussionen, at der er nogen der får en mindre erstatning.
Men alt dette siger man nej til fra venstrefløjens 'avantgarde', fordi det udfra en økonomisk betragtning er en nedskæring. Men hvordan ser regnestykket egentlig ud, det vil være rart at få det på bordet. Hvor mange tusinder mister x antal kroner og på den anden side, hvor mange flere får en anerkendelse og en erstatning. Ledelsen må have lavet denne beregning?
Men samtidig vil jeg også fremhæve, at dersom det parlamentariske arbejde og vurdering af forlig skal vurderes udfra sådan en lommeregnermodel, så bliver det meget svært for Enhedslisten at indgå i forlig overhovedet.
Der er kun en positiv ting ved Enhedslistens afgørelse, deres stemmer er ikke udslagsgivende. Havde de været det, er vi mange der ikke vil tøve med hjul og stejle samt det der er værre.