26 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ud med ISS

Ud med ISS

Lørdag, 31. maj, 2003, 00:00:00

Portørerne på sygehusene i Haderslev, Sønderborg og Tønder strejker fordi de ikke kan få overenskomst med deres arbejdsgiver ISS. Og nu risikerer de at blive fyret, fordi ISS i over et år har holdt dem hen. Det burde være ISS, der skulle fyres

af Egon Laugesen, Tønder
Det er ikke nogen tilfældighed, at ISS på denne måde forsøger at forringe de ansattes løn- og arbejdsvilkår. Det er hele ideen ved at privatisere og udlicitere. Den slagtning af den offentlige sektor der foregår i øjeblikket bygger i høj grad på at underminere de kollektive overenskomster.
Mange andre steder sker der ved privatiseringer forringelser af arbejdsvilkårene, sker der tempoopskruning, skabes der et markant dårligere arbejdsmiljø. Spørg rengøringspersonalet rundt om i landet. ARRIVA har vi jo heller ikke glemt.
At det er sådan, kan man se andre steder i verden også. I New Zealand for eksempel blev hele sundhedssektoren bombet tilbage ved en privatisering i 80'erne og 90'erne. Forudsætning var, at de kollektive overenskomster blev afskaffet.
'Velsignelserne' ved privatisering af vores sundhedsvæsen vil vi opleve mere af i fremtiden. ISS er en af de koncerner, der har budt på sygehusdriften, de steder hvor man har forsøgt at sælge sygehuse til private. Det skal nok blive godt.
Og så skal Tønder Sygehus jo også privatiseres!

Egon Laugesen er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. maj. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp