27 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Krig er foragt for liv

Krig er foragt for liv

Tirsdag, 03. juni, 2003, 00:00:00

Frederissund & omegns fredsgruppe sluttede sit omfattende antikrigsarbejde, vendt mod Irak krigen, med et møde den 19. maj. Dette betyder ikke, at arbejdet slutter her, men at det egentlige fredsarbejde lægges over i en ny landsorganisation under navnet ´Fred NU´

Udtalelse fra Frederikssund & omegns fredsgruppe
Vi er opmærksomme på, at Irak krigen ikke er afsluttet endnu, og det ikke bliver tilfældet før besættelsesmagterne forlader Mellemøsten igen og overgiver det totale ansvar til FN.
USA, England og Danmark med flere valgte at blive krigsførende, for at få gjort op med verdensterrorismen, uden tilladelse af FN. Derfor er der tale om krigsforbrydelser mod menneskeheden.
Målet var at udrydde verdens terrorisme, men det var ikke den man fik ramt, de er tiden ved at bevise, at de i ly af bombningerne med mange civile ofre, at de er kommet styrket ud af denne periode.
Hvis det var Saddam Hussein man ville have fat i, ja så lykkedes det heller ikke, men som koalitionen siger, så handler det ikke længere om Saddam, men om kontrollen over landet og dets store oliekilder.
Irak truede verdensfreden med masseødelæggelsesvåben, hvortil man havde fremstillet et fyldt ringbind med det såkaldte 'fældende bevis'. Dette 'bevis' er også videregivet til vores statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Der har tilsyneladende kun været påstande, der skulle bruges til at retfærdiggøre denne angrebskrig. Til trods for de hårdtslående 'beviser', med påstande om at Irak rådede over masseødelæggelsesvåben, der tilmed kunne true hele verden, så har den 300.000 mand store amerikanske hær ikke fundet den rygende pistol. Fredsbevægelsen savner en begrundelse for, at igangsætte denne igangværende krig, der har påført den irakiske befolkning ufattelig død og lidelser.
Vi har advaret mod nye aggressioner i Mellemøsten eller andre steder uden en opbakning fra FN.
Fredsgruppen kræver, at alle fremmede tropper straks skal hjemsendes fra Mellemøsten og omgående erstattes af FN soldater, med hurtig sikring af vand, strøm og genopbygning af deres land, der burde betales af dem, der brutalt og ulovligt har smadret det, hvorefter at sanktionerne mod Irak kan ophæves.
Fredsgruppen mener, at disse krige fremmer terror, og ikke bekæmper den, med en særlig risiko for de lande der deltager i krige, også bliver mål for nye terroranslag. Her opfattes Danmark også som en fjende. Derfor er resultatet, at Danmark er blevet et mere utrygt land at bo i.
Fredsgruppen fortsætter med nye initiativer fra 15. september 2003, med et fredsmøde på 'Elværket', hvor spørgsmålet om et fredsseminar skal drøftes, hvor vi ønsker at få afdækket hele Mellemøst-konflikten.
Vi forsøger at få et tættere samarbejde med alle fredsgrupper i Frederiksborg Amt, for at støtte hinandens arbejde, og tage fælles initiativer i amtet. Vi savner støtte og deltagelse fra de politiske partier, der taler fredens sag og fra den del af fagbevægelsen, der taler om at de vil gå fredens vej.
Vi takker alle der deltog i vinterens og forårets fredsarbejde, der har gjort os atærkere end måske nogen sinde før. Det gør det muligt at reagere hurtigt, hvis situationen kræver det.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp