USA skyder propaganda som spredehagl i forberedelsen af den næste krig i rækken

af Rune Jørgensen
USA skyder propaganda som spredehagl i forberedelsen af den næste krig i rækken
USA lærer af sine fejl. En anklage er sjældent nok til at angribe et land. Den står på usikker grund, når beviserne mangler. Men skydes anklagerne ud som spredehagl er billedet et andet.
Fredag i sidste uge afsagde dommer Royce Lamberth en kendelse i USA's føderale domstol: Iran er ansvarlig for et angreb, der i oktober 1983 kostede 241 amerikanske marinesoldater livet i Libanons hovedstad Beirut.
- Jeg faldt bogstaveligt talt på knæ, grådkvalt af taknemmelighed. Jeg føler bare, at det er retfærdighed. Jeg er bare så taknemmelig over, at en domstol har været i stand til at påvise en skyldig part, sagde Lynn Smith Derbyshire til de snurrende kameraer hos CNN.
Hendes storebror var en af de dræbte marinesoldater. Nu kan hun og de andre efterladte se frem til en klækkelig erstatning, som det onde, onde præstestyre i Iran bare har at lægge på bordet.
Iran afviser godt nok anklagen. Angrebet blev udført af Hizbollah, en libanesisk milits, der kæmpede mod den israelske invasion og besættelse. Men dommer Lamberth har fundet frem til, at ' det er udenfor enhver tvivl' at Hizbollah fik massiv støtte fra Iran.
Men USA skal nok udnytte Irans afvisning til at kræve 'regime change' i Teheran.

Måske er 1983 for langt væk til dagens krigshetz og terrorkrig. For en sikkerheds skyld kalder dommer Lamberth derfor angrebet i 1983 for 'det mest dødbringende stats-støttede terrorangreb mod amerikanske borgere før den 11. september 2001'.
Stats-støttede?
En måned efter angrebet i 1983 anklagede den amerikanske forsvarsminister, Caspar Weinberger ellers Syrien for at stå bag. Anklagen blev dengang brugt til at retfærdiggøre, at det amerikanske slagskib New Jersey affyrede sine kæmpekanoner mod både Syrien og palæstinenserne i Libanon.
Terrorangreb?
De amerikanske marinesoldater tog aktiv del i en krig, der kostede mange tusinde libanesere og palæstinensiske flygtninge livet.
Officielt blev marinesoldaterne sendt dertil i august 1982 for at evakuere palæstinensiske frihedskæmpere, efter at Israel invaderede Libanon. Knap var PLO's væbnede mænd ude, før Israel lod en fascistisk milits massakrere flygtningelejrene Sabra og Shatila.
Dommer Lamberth beskriver, uden smålig hensyntagen til historiske fakta eksplosionen som 'den største ikke-atomare eksplosion der nogensinde er blevet detoneret på jordens overflade'.
Lastbilen havde fem et halvt ton sprængstof ombord. Altså mindre end de amerikanske 'daisy cutters' på 7,5 ton, der er kendt fra Golfkrigen, Vietnam og Afghanistan. Men hvad, så længe hans beskrivelse fremkalder de rigtige billeder for vores øjne.

Verdens sultende befolkning får serveret en ny ret. Et kulinarisk mesterværk fra USA. Det er den kendte sammenkogte ret fra Irak, tilsat nordkoreansk krydderi, der nu skal sluges.
Iran har nemlig et ambitiøst program for atomkraft. USA spørger retorisk, hvad Iran skal bruge atomkraft til, når de flyder i olie. Nej vel? Selvfølgelig er der tale om et hemmeligt våbenprogram. Præcis ligesom i Nordkorea.
Anklagen og dommen er bare et led i rækken af propaganda-stunts, der skal forberede verden på USA's næste krig.