A4 skriver: Ugebrevet A4 lægger vægt på en åben og fordomsfri debat - både i den trykte og den elektroniske udgave. Er ytringsfriheden truet?
af Carl-Erik Zølck, Rødovre
Kommentar:
I spørger: Er ytringsfriheden truet? Og svaret kan kun blive et meget stort ja. Hver gang man udtaler sig til et større fora, så er der en latent risiko for, at ens udtalelser vil få konsekvenser. Det kan være på det økonomiske eller personlige plan, man må regne med en risiko for ubehageligheder.
At ugebladet A4 åbner en mulighed for en åben og fordomsfri debat betyder langt fra, at denne holdning deles af hele fagbevægelsen. Jeg kan her oplyse læserne om, at NNF-forbundet lige har lukket sin debatside, prøv at spørg dem hvorfor.
Så på den ene side så vil man have en åben debat og fri dialog, men man vil ikke selv deltage i den. Ej heller ønsker man kritiske røster og man vil helst selv vælge hvem man debatterer med. Det skal helst være en slags 'jeg klapper dig på ryggen og så klapper du mig på ryggen' dialog. Frygten for at miste en smule prestige er så stor, at den handlingslammer store dele af de faglige organisationer.
Ser man på LO's debatside, så ligger der klager over, at det er en død debatside. Dette er det generelle niveau på næsten alle fagforeningers hjemmesider. Debatsiderne bliver til en slags losseplads for forældede kommentarer og mishagsytringer. Reelle dialoger er der meget langt imellem, prøv selv at se på LO's debatside hvor få svar der ligger på denne side.
Meget få vil udveksle meninger og synspunkter og det bliver ekstra svært, når tolerancen skal strækkes lidt, fordi vi kan have forskellige indfaldsvinkler til et debatemne. Der slår meningsudvekslingen hurtigt over i personangreb frem for at blive på emnet.
Ønsker man at debatterer emner der har relation til en faglig organisation, så er det ikke ualmindeligt at kæden hopper helt af. Det bliver opfattet som personlige fornærmelser og en trussel mod hele organisationen.
Hvis man køber et 'ægte' tæppe, så vil man erfare, at der altid en fejl i sådan et tæppe. Årsagen er, at man tilsyneladende mener, det kun er guderne der kan lave noget der er perfekt. Jeg kunne godt ønske mig, at man ville lære lidt af denne holdning og accepterer, at vi langt fra er perfekte og det altid vil være muligt, at gøre noget bedre, eller på en anden måde, end man på nuværende tidspunkt gør det.
Jeg håber, at der vil brede sig en større tolerance og forståelse for, at forskellige meninger og ideer er drivkraften i et samfund i udvikling. Er man bange for at sætte den ene fod, før den anden, så kommer vi ikke ud af stedet, og så kunne vi lige så godt være en plante.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278