Det kurdiske folk, der lever indenfor Tyrkiets grænser, kan ikke bruge deres sprog og dyrke deres kultur. De kan ikke navngive deres børn med kurdiske navne. Dem der trodser disse, retsforfølges og dømmes til hårde fængselsstraffe.

fra FEY-KURD, sammenslutningen for kurdiske foreninger i Danmark
Kurderne, med deres fem tusinde år gammel historie og 40 millioner store befolkning, udgør den ældste befolkningsgruppe i Mellemøsten. Efter Første Verdenskrig, under englændernes ledelse, blev Kurdistan delt i fire dele. Det skete den 23. juli 1923 i Lausanne og dermed blev kurdernes sprog, kultur og identitet frataget og benægtet.
Den tyrkiske republik blev dannet med både kurdernes og tyrkernes indsats. Mens kurderne kunne deltage i den første tyrkiske republik med egen identitet, blev denne og en række andre rettigheder frataget dem efter 1925, som om der ikke eksisterede et folk ved navnet kurdere.
Dette medførte, at kurderne gjorde opstand adskillige gange for deres kulturelle og sociale rettigheder. Enhver opstand blev knust med vestlige landes politiske, økonomiske og militære støtte til Tyrkiet.
Senest blev undertrykkelsen mod det kurdiske folk intensiveret efter militærkuppet den 12. september 1980. Titusinder blev sat i fængsel og tortureret, adskillige myrdet under tortur. Under disse tilstande, havde kurderne ingen andre udvej end at kæmpe for deres demokratiske rettigheder.
Kampen for demokrati og menneskerettigheder mødte endnu engang statens undertrykkelse. Over 5000 kurdiske politikere, journalister, forfattere og aktivister blev myrdet, 4000 kurdiske landsbyer nedbrændt og millioner af mennesker tvangsdeporteret.
For at give freden en chance har kurderne erklæret ensidig våbenhvile i 1993, 95 og 98. Disse skridt blev afvist og til sidst blev den kurdiske leder Abdullah ïcalan bortført til Tyrkiet den 15. februar 1999, hvor han sidder i isolationsfængsel under strengt opsyn og ret kummerlige forhold. Hans menneskerettigheder er frataget ham.
Det kurdiske folk, der lever indenfor Tyrkiets grænser, kan ikke bruge deres sprog og dyrke deres kultur. De kan ikke navngive deres børn med kurdiske navne. Dem der trodser disse, retsforfølges og dømmes til hårde fængselsstraffe. I den sammenhæng bliver det kurdiske problem ved med at være et internationalt problem. Vi tror på at freden og stabiliteten i Mellemøsten er afhængig af det kurdiske problem og derfor kræver følgende:
1. KADEKs formand Abdullah ïcalan, der ønsker en politisk løsning skal løslades, så hindringerne mod Tyrkiets demokratisering og det kurdiske folks frihed fjernes.
2. Generel amnesti til alle politiske fanger, også de kurdiske guerillaer, der tilhører HPG (Folkets Forsvarsstyrker) så de kan deltage i den politiske og sociale liv, så ethvert sammenstøds grundlag fjernes.
3. Hindringerne mod ytringsfrihed i Tyrkiet fjernes.
4. De lovforhindringer mod den kurdiske identitet, sprog og kultur skal ophæves og udsendelser på kurdisk skal ikke forhindres.
5. Tvangsdeporterede landsbybeboeres ret til at vende hjem skal sikres. De ødelagte landsbyer skal genopbygges og erstattes.
6. De ansvarlige for de tusinder af uopklarede mord, af kurdiske politikere, journalister og frihedskæmpere findes og retsforfølges.