Her i foråret indgik regeringen og Dansk Folkeparti et fartforlig. Det vedtages endeligt inden Folketinget går på sommerferie. 130 kilometer i timen på motorvejene. Foreløbig på kun 55 procent af motorvejsnettet gældende fra om et år.
af Svend Vestergaard Jensen, Jyder mod Overflødige Motorveje
Inden da skal cirka en milliard kroner bruges til at klargøre til den højere hastighed.
Til gengæld for den højere hastighed vil man sanktionere hårdere ved eventuelle lovbrud, siger justitsministeren. Den samlede opposition i Folketinget har opponeret mod forliget.
Planlægning af drab og lemlæstelse
Det trafikpolitiske forlig laves i en situation, hvor antallet af dræbte på motorvejene er fordoblet på ti år. Den væsentligste forklaring er høj hastighed. En af årsagerne er også, at antallet af kilometer motorvej er vokset. De mange drab på motorvejene synes ikke at berøre regeringen og dens ivrige støtteparti, når de nu vil have højere hastigheder på motorvejene.
Fart er det afgørende element for om, der sker en ulykke og dens voldsomhed. Reaktionstiden bliver kortere og bremselængden større. Dermed stiger risikoen for ulykker. Samtidig bliver hvert trafikuheld mere voldsomt, jo højere farten er.
Højere hastighed på motorvejene har afsmittende virkning på det øvrige vejnet. Enhver der har kørt på en motorvej ved, hvor svært det er at komme ned i fart. Man bliver let fartblind, hvis man ikke er bevidst om at følge landets regler, hvad angår hastighedsgrænser på det øvrige vejnet herunder bykørsel. Jo højere hastighed, jo dårligere bliver bilisten til at vurdere den. At sætte hastigheden op på motorvejene betyder, at den også får et nøk opad andre steder.
I Sverige og Norge nedsættes fartgrænserne, selvom antallet af dræbte i forhold til indbyggertallene i forvejen er langt lavere end i Danmark, fordi en lang række fakta taler imod høje hastigheder for eksempel ved enhver øgning af farten på ti procent, øges antallet af personskader med 20 procent.
Trafikulykker er udover den dybe menneskelige tragedie ligeledes en økonomisk belastning for samfundet. I gennemsnit koster et drab ved en trafikulykke otte millioner kroner og cirka 0,8 million per alvorligt tilskadekommen. Hvad med besparelser her V og K?
Fartmani
VK-regeringen melder ideologisk ud, at der er o.k. at køre stærkt. Fogh Rasmussen-regeringens maniske jagt efter højere fart har en afsmittende virkning hos bilister, vel især hos den yngre mandlige del, hvor halvdelen stemmer på partiet Venstre.
Denne uudslukkelige tørst efter hurtighed slår en streg over det oplevede, udvisker det, tilintetgør det. I stedet for at sætte farten ned og få oplevelser og hukommelsen med. I farten kan man jo let glemme sig selv.
Som forfatteren Milan Kundera - vel mest kendt for sin roman 'Tilværelsens ulidelige lethed' - skrev i 'Langsomheden': Når tingene går for hurtigt, kan ingen være sikker på noget, ikke på noget som helst, endog ikke på sig selv'. Og senere 'Graden af hurtighed er ligefrem proportional med glemslens intensitet... vores epoke er forfalden til hurtighedens dæmon, og det er derfor den så let glemmer sig selv'.
Mange andre forfattere har beskæftiget sig med fartens tyranni. Blandt trafikforskere hersker der stor enighed om den gale udvikling. Den østrigske trafikforsker, Hermann Knoflacher skriver: 'Høje hastigheder er et udtryk for magt, således kan jeg klare alle de små strukturer og kan koncentrere mig om de store linier. Det drejer sig om at få alt under kontrol, og det kan bedst ske, hvis der står et hurtigt system til disposition - helst betalt af det offentlige'.
Det koster
I stedet for at bruge trafikpengene på trafiksikring, miljøsikring med videre bruges som nævnt en milliard til den højere hastighed fra næste år. Pengene tages fra blandt andet puljer, der er øremærket til trafiksikkerhed og til bekæmpelse af trafikstøj.
Med stigning i hastighed bliver ikke bare flere dræbte, kvæstede og lemlæstede. Det medfører også mere forurening, CO2-udslip, mere støj og stress. 40 procent øget benzinforbrug med den øgede hastighed på motorvejene, og det går bare lidt hurtigere! Dette synes heller ikke at bekymre den fartglade eller rettere sagt fartgale VK-regering og dens mindst ligeså fartgale støtteparti, Dansk Folkeparti. 'Mere miljø for pengene' eller hvad?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278