Grundloven er nu blevet 50 år, uden politikerne af den grund er begyndt at overholde den

af Karina Rohr Sørensen, socialrådgiver. Kandidat til EU-parlamentsvalget og talsperson for Folkebevægelsen mod EU. Medlem af DKP/ML's landsledelse.

Kigger man på paragraf 20 er det tydeligt, at der kan afgives suverænitet i nærmere bestemt omfang til mellemfolkelige myndigheder. Kigger man på virkeligheden er det ligeså tydeligt, at suveræniteten fosser ud af landet.
Allerede nu mener jeg ikke man kan tale om, at den magt, der er afgivet, er afgrænset til et nærmere bestemt omfang. Med EU's stigende direktivvælde er der grund til at stoppe op og spørge, hvor går grænsen?
Hvornår kan vi som land handle selvstændigt, og hvornår er vi reduceret til en provins i unionsstaten.
Det er vel også en diskussion værd, om EU er en mellemfolkelig myndighed. Tendensen går klart mod at Unionen tiltager sig så meget magt, at det er mere rigtigt at kalde den overstatslig. Og paragraf 20 siger intet om, at man kan afgive suverænitet til en overstatslig magt - ikke engang i et nærmere bestemt omfang.

Langtidsholdbar
Så grundloven beskytter i praksis ikke, som den burde, Danmarks selvstændighed. Beskytter ikke retten til selv at bestemme. Så hvad er der egentligt at fejre? Når vi står med en lov, der er mest bemærkelsesværdig ved ikke at virke, når der virkeligt er brug for den.
Lige om hjørnet venter Unionsforfatningen, en egentlig EU-grundlov. En EU-grundlov der cementerer den unionsstatsopbygning, som længe har været på vej. Vi får mindre at skulle have sagt, hvis den vedtages.
Indtil nu har der i EU med nogle års mellemrum været behov for at revidere grundlaget, i takt med at Unionen ville tiltage sig mere magt. EU-grundloven er tænkt som mere langtidsholdbar end de tidligere traktater.
Det betyder at der vil komme gang i ensretningen af alt fra skattepolitik, socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik, opbygning af EU militæret, fælles udenrigspolitik, og en lang række andre væsentlige områder.

Superstat
Det betyder reelt en afskaffelse af vetoretten for det enkelte land. Det betyder at EU vil kunne opbygge sig som superstat og supermagt, uden befolkningen i øvrigt behøver spørges.
Meget praktisk for Unionen, der ikke just har et overskud af folkelig opbakning. Meget trist for os, og andre lande, der har tradition for at forsøge at stikke en kæp i hjulet, ved at sige Nej.
Grundloven beskytter os ikke mod unionsforfatningen. Det eneste værn mod den er en stærk og folkelig kampagne. En kampagne der favner bredt, og som forhåbentligt kan skabe et markant Nej til EU-grundloven, når den sættes til afstemning.