Præsterne må stå ved deres guder og gå planken ud med dem. Den kirkelige reformisme er for pivet. Det må være enten eller.

Man kan undre sig - nogle korser sig. Hvad pokker er der los? I det senborgerlige Danmark er en sag sprunget op.
Den varme kartoffel er bestemt ikke en af de nye kartoffel, som ellers myldrer op af jorden i disse dage. Nej, det er en af de helt gamle - GUD - intet mindre.
Præsten i Taarbæk - Thorkild Grosbøll - har sat menigheder, præstestand og bisper på den anden ende. Det sker samtidig med, at minister Fergo med salmebøger og andre sager har bragt liv i de gamle støvede gevandter rundt omkring. Hvad er der los?

Planken ud
Man skulle jo tro at guds-spørgsmålet var ved at klinge af - jeg forstår i al fald ikke, at dette menneskeskabte fænomen er så vedholdende og har været i stand til, at forsvare sin position så længe.
Men ståhejen er naturligvis udtryk for et eller andet. Det spejler samfundets tilstand og viser, at der mangler noget - indsigt og dynamik.
Når sagen kører nu, er det måske fordi der er tænksomme hoveder i kirken, der har indset modsætningen mellem den rene gudetro og så de moderne frigjorte mennesker. 'Uden Gud ingen kirke' hedder det. Og alligevel er der tegn på en 'ny reformation' og et opgør med den spartanske og livsfornægtende protestantisme, som tilmed er skrevet ind i vores grundlov.
Tidens moderne menneske søger oplevelser, og dem er der ikke mange af i Fergos kirker - flere hos katolikkerne, som Luther forvandlede til sine grå menigheder.
Men hvad skal vi med en ny reformation. Præsterne må stå ved deres guder og gå planken ud med dem. Den kirkelige reformisme er for pivet. Det må være enten eller.

Andre guder
Der er andre guder. Internettets svar hedder GOOGLE, der hævder at ville kunne svare på alle spørgsmål. Det er en stor ambition.
Hvis du søger på GUD får du 618.000 hit. Skriver du George Bush får du hele 2.980.000 hit. Præsidenten skal dog slå koldt vand i blodet, for hvis du tager den engelske version er der hele 44.700.000 hits på God.
Nu er internettets hits jo ikke en ægte målestok for styrkeforholdet. Bush har betydelig større indflydelse uden dog at være den, der skaber hverken himmerige eller paradis.
Det viser det seneste indgreb i Mellemøsten. 'Fredsplanen' har indtil nu fungeret som afsæt og legitimering af Sharon-regeringens zionistiske aggressioner mod palæstinenserne.
Det sker med dobbelte henvisninger til de hellige skrifter og Det hvide Hus. Det viser, hvordan guder stadig kan være brændstof i et moderne samfund.
Der er også dem, der taler Gud imod. Den nu forhenværende FN-våbeninspektør i Irak, Hans Blix, har klart meldt fra overfor USA. Det er bemærkelsesværdigt, at den tidligere våbeninspektør Scott Ritter gjorde nøjagtig det samme.
Begge FN-våbeninspektører siger klart, at USA manipulerede de oplysninger de fik og i øvrigt spredte rygter om dem, for at undergrave deres position.
Blix kaldet i et interview forleden folkene i USA's forsvarsministerium for 'bastarder der plantede lede ting i medierne'. I betragtning af den rolle Blix spillede er det temmelig barske meldinger han kommer med.
Men får det nogen konsekvenser? - næppe. På den måde har den amerikanske regering nærmest en gudestatus - de gør hvad de vil, mens menigheden bukker og klapper.