12 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vores forfatning kaldes demokratisk......

Vores forfatning kaldes demokratisk......

Lørdag, 28. juni, 2003, 00:00:00

Regeringen har talt pænt om den nye forfatning, men vil den og EU nu også leve op til alle løfterne...

'Vores forfatning kaldes demokratisk, fordi magten ligger, ikke hos et mindretal, men hos de mange', sådan indledes præamblen i den nye EU-forfatning.
Ordene er gamle. De stammer fra Thukydid, der levede fra cirka 460 - 400 før år nul. Thukydid går for at være den første historiker, der i otte bøger skildrede den Peleponnesiske krig.
Tak de få!
Europa er ved at få en ny forfatning. Det er en dybt kompliceret proces, hvilket afspejles i teksten. Det er samtidig et fænomen der er fyldt med masser af opblæst selvhøjtidelighed. Præamblen - der er traktatens fortekst - er et eksempel. Og den rummer et sigende paradoks.
Mens Thykydid citeres for at magten ligger hos de mange og ikke hos de få så slutter præamblen lige modsat. ... 'som er medlemmerne af Det Europæiske Konvent taknemmelige for at have udformet denne forfatning på vegne af Europas borgere og stater'.
Eller sagt på en anden måde, de mange, borgere og stater, bukker sig dybt og takker de få medlemmer i Det Europæiske Konvent.

En strøm af rettigheder
Præamblen er proppet med det borgerlige demokratis plusord. De kommer i en ubrudt strøm.
'Vi er bevidste om, at Europa er et kulturbærende kontinent, og at dets indbyggere, der er kommet i bølger siden menneskehedens første dage, her lidt efter lidt har udviklet de værdier, der er humanismens grundlag: lighed mellem mennesker, frihed og respekt for fornuften, som har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er en stadig nærværende del af den europæiske kulturarv, og hvis opfattelse af menneskets centrale rolle og umistelige rettigheder samt af respekten for lov og ret har rodfæstet sig i samfundslivet,....'
Den får ikke for lidt med en sværm af nedslidte formelle rettigheder. Regeringen har talt pænt om den nye forfatning, men vil den og EU nu også leve op til alle løfterne?

En strøm af brud på samme rettigheder
Ugen har bragt et par eksempler.
Friheder - Onsdagens topmøde mellem USA og EU - Bush og Prodi - viste en tiltagende forbrødring. På det seneste har EU fulgt USA's Cuba-politik og er gået ind på en strammerkurs. Der var enighed om at udvide grundlaget for terrorbekæmpelse med øget adgang til oplysninger og udlevering af dem.
Talefriheden - 'Hvis de er utilfrede med, at det ikke er FN, men amerikanerne og briterne, der har det overordnede ansvar i Irak, så skulle de ikke have bedt mig om penge til deres nødhjælpsindsats...'
Sådan kom reaktionen, som en trussel fra udenrigsminister Per Stig Møller, efter at nødhjælpsorganisationer, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp, har kritiseret besættelsen af Irak.
'Vi har ret og pligt til at kritisere besættelsen', sagde Thomas Ravn-Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp.
Ligheden er tilsyneladende et fleksibelt begreb. Forskellige eksperter i jura er faldet over en retspraksis der viser, at turister straffes hårdere end danskere når de stilles for en dommer. Turister risikerer at få mellem 30 og 60 dages ubetinget fængsel for et butikstyveri. Danskere derimod får typisk en bøde på 300 kroner eller en betinget fængselsdom (nogle privilegier har vi da!).
Det der sker her er, at der gøres forskel på statsborgerskab. Jurister mener klart, at det er en overtrædelse af menneskerettighederne. Københavns Politi begrunder denne praksis med at '... straffen skal virke præventivt. Man vil gerne sende det signal ud i verden, at det ikke er nogen idé at stjæle i Danmark'.
Et andet område, hvor ligheden deles op mellem gode og dårlige lande, er Bertel Haarders forsøg på at bløde op på konsekvenserne af indvandrerlovene. Danskere som har opholdt sig i udlandet, har ikke kunnet få deres kone med til Danmark, hvis det var en udlænding. Forslaget om at dispensere, hvis ægtefællen kommer fra nogle få lande som USA, Canada og Japan, harmonerer meget lidt med EU-forfatningens lighedssyn.
Det er ikke eksempler på forfatningsbrud, der mangler - men hvad er det så en EU-forfatning for? Præamblen burde indledes med en omskrivning af Thukydid: 'Vores forfatning kaldes demokratisk, fordi magten ligger, ikke hos de mange, men hos et mindretal'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jun. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp