Georg Zeuthen fortjener stor ros og tak for sin indsigtsfulde artikel om Buddhoe (Moses Gottlieb) i Dagbladet Arbejderen den 9. juli

af Holger Terp, Det danske fredsakademi
Buddhoe og von Scholten var ikke de eneste, som argumenterede for slavernes frigivelse i Dansk Vestindien.
En eller to mennesker alene laver ikke revolution.
Vellykkede revolutioner kræver solidaritet.
Vi skal et stykke tid længere tilbage i historien.
Tilbage til den historiske fredskirke kvækerne og den fransk-amerikanske socialreformator og pacifist Anthony Benezet (1713-1789) og til den engelske fængselsreformator Elizabeth Fry (1780-1845).
Anthony Benezet var den første som kæmpede for forbedringer af både de amerikanske indianere og for slaverne. Han opretter eksempelvis the Friendly Association for Gaining and Preserving Peace with the Indians by Pacific Measures i 1756 og skoler for slavers børn.
Dermed var initiativet taget til kvækernes kampagne for slavernes frigivelse.
I 1770 oprettes et kvækersamfund på St. Cruix.
I 1839 besøger en vis englænder Joseph John Gurney de dansk vestindiske øer. Han er sendt derover af sin søster Elizabeth Fry, der i 1841 besøger København, for blandt andet at samtale med Christian VIII om 'Negerslavernes Stilling i Dansk Vestindien'. Den engelske kvæker G. W. Alexander besøger samtidig Dansk Vestindien. Og den første protest mod slaveriet: 'Om den moralske Forpligtigelse til at ophæve Slaveriet i de dansk-vestindiske Colonier', trykkes i København i 1843.