De seneste år har bragt en række tildragelser, som bekymrer de danske nyheds- og debatmedier

af Ebbe Dal, adm. direktør, Danske Dagblades Forening
I kølvandet på det grusomme angreb på World Trade Center i september 2001 følte de fleste vestlige lande, at der måtte gøres noget ekstraordinært ved bekæmpelsen af terror. I månederne efter overfaldet forekom det uklart, hvilken form for aggression, Vesten stod overfor. Skulle vi til at leve med sådanne vilde angreb midt i vores hidtil trygge hverdag? Var retorikken sand, der udnævnte situationen til at være en slags indledning til den tredje verdenskrig?
Hvorom alting er, begivenhederne kaldte på politisk handling, og ud af situationen opstod i en lang række lande forskellige antiterrorlove, herhjemme under betegnelsen 'terrorpakken'. Terrorpakkens indhold i almindelighed skal ikke kommenteres her, men dagbladene og de andre primærmedier bed sig fast i et bestemt element: Teleselskaberne skulle fremover gemme oplysninger om alle førte telefonsamtaler, faxsendinger, opkoblinger og så videre inden for det sidste år, hvorved politiets efterforskning i prekære terrorsager kunne fremmes. Danske Dagblades Forening protesterede, fordi reglen samtidigt ville betyde en væsentlig risiko for udhuling af den lovhjemlede kildebeskyttelse, som inden for visse rammer muliggør journalistisk dialog med personer, hvis identitet kan holdes skjult.
Med den ekstraordinære baggrund, der var for terrorpakken, havde dispositionen måske været tilgivelig, hvis ikke det var fordi et nyt skridt atter gav usikkerhed om viljen til at fastholde pressens mulighed for at optræde som kontrollant af de tre magter, den lovgivende, den udøvende og den dømmende.
Sådan et skridt kom, da den netop vedtagne forslag til rockerloven blev lagt frem og viste sig at indeholde nye regler for dørlukning i retterne, som vanskeliggør mediernes arbejde med retsreportagen. Også denne gang gjorde dagbladene indsigelse, men uden resultat.
Regeringen har uden tvivl en svær opgave med at forholde sig til de nye former for kriminalitet, som begge problemkomplekser er udtryk for. Og det er i sådanne situationer nemmere at være opposition end at have det daglige ansvar. Alligevel er det foruroligende, at se disse nye pressefrihedsbegrænsende træk i lovgivningen.
Det skal retfærdigvis siges, at regeringen også har taget initiativer i den anden retning, frem for alt i relation til åbenheden. Justitsministeren har således nedsat en offentlighedskommission, som ifølge kommissoriet har til opgave at udvide adgangen til aktindsigt, en ret, som er en væsentlig hjørnesten i befolkningens og ikke mindst mediernes mulighed for at kigge myndighederne i kortene. Der er også i den siddende regerings tid sket forbedringer med hensyn til indsigten i domme.
Alligevel er hvert skridt, der tages i retning af at begrænse pressens muligheder forkert. Det er ikke medierne, der skaber de nye samfundsproblemer, selvom de i sagens natur skal referere dem. Det er muligt, at det kan være påkrævet at stramme visse forhold på grund af nye former for kriminalitet og ændrede terrormæssige omstændigheder. Men jo mere dette sker, jo flere særlige love, der vedtages for at bekæmpe nye trusler, des mere nødvendigt bliver det at holde tungen lige i munden og sikre, at pressefriheden forbliver uantastet af nye regler.
Pressefriheden er nemlig både praktisk og symbolsk garant for, at vort samfund stadig er åbent og politikere og myndigheder er underlagt kontrol. Pressefriheden er en side af ytringsfriheden, en så at sige daglig garant for, at frie ytringer kan kanaliseres ud til offentligheden, ligesom pressefriheden sikrer, at kritisk journalistik kan holde øje med, hvad der foretages for at beskytte samfundet. Og pressen skal i den sammenhæng for eksempel kunne anvende sine kilder, uden at disse gøres tavse på grund af risikoen for at blive registreret af TDC eller Orange til brug for politiet.
Der er behov for en tilbundsgående drøftelse af, hvordan medierne sikres mulighed for uhindret at spille deres hidtidige rolle som samfundets aktive kritiske betragter af samfundsudviklingen på et alvorligt tidspunkt i den globale udvikling. Med offentlighedskommissionen har regeringen slået positive toner an. Lad os håbe, at der også vil blive taget hånd om de øvrige problemer, tiden har sået for pressens virksomhed.