Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt ønsker en mere nuanceret, konstruktiv og fremadpegende debat omkring integrationen af vores nydanskere og det vil vi gerne tilslutte os

af Kjeld Ejstrup og Claus Andersen, Risskov
Det er godt at få det seriøse tilbage i indvandrerdebatten efter nogle uger med verbal terror og muslimforskrækkelse, især fra medlemmer af Dansk Folkeparti.
En af de vigtigste forudsætninger for en vellykket integration er netop af få flere af vore nydanske i arbejde. Men regeringens nye 114 forslag til en bedre integration indeholder ikke meget arbejdsmarkedspolitik, men derimod meget om kulturkløfter, dansktalende imamer og badeforhæng. Nu må fremsynede danske virksomheder til at tage hul på integrationsbestræbelserne og ansætte flere med en anden etnisk baggrund og Århus Amt og Århus Kommune må gøre en fælles indsats for at få flere flygtninge og indvandrere ind på vore arbejdspladser, både i det private og i det offentlige.

I vores arbejde med grundlæggende IT-kurser, hvor vi blandt andet hjælper vores kursister med at få lagt deres CV på Arbejdsformidlingens jobbank, hører vi fra nydanskere, at de søger alle typer job, men de får ikke en gang svar fra arbejdsgiverne.
Nogle nydanskere har prøvet at sende en identisk jobansøgning, men med forskellige ansøgernavne. Resultat? Alle danskklingende navne fik brev og blev endda kaldt til jobsamtale, men ingen med et 'muslimsk -klingende' navn.
Hvorfor har vores arbejdsgivere denne berøringsangst over for vores nydanskere? Skyldes det mon ikke et for ringe kendskab til 'den fremmede kultur'? Det er meget populært at oprette ambassadørkorps, så måske burde man også oprette et ambassadørkorps, der på en saglig og fornuftig måde kunne oplyse de danske virksomheder og tillidsfolk om nydanskernes kultur, både den sociale og den arbejdsmæssige.

Det er vigtig Århus griber ind over for den stigende ledighed. Nye tal viser at ledigheden i Århus Amt er steget mere end på landsplan og nytænkning er nødvendig. I denne uge er trenden hos Arbejdsformidlingen, at alle ledige skal i jobtræning, virksomhedspraktik - de ledige skal komme i arbejde via løntilskud.
Vi hører om store fyringsrunder i de private virksomheder. Om totusind mennesker, der sidste år faldt ud af dagpengesystemet og røg på kontanthjælp. Er løntilskud vejen til at få flere i arbejde? Skal fyrede erstattes med jobtræning? Ledige stillinger konverteres til jobtræningsstillinger og fører ikke til merbeskæftigelse og har desuden til tider vist sig at være konkurrenceforvridende.
Et studie af svenske forhold fra 1999 viste, at personer i støttet beskæftigelse - svarende til privat jobtræning i Danmark - i mere end seks ud af ti tilfælde fortrænger andre fra beskæftigelse. Tallene for den offentlige jobtræning er vist værre. I vores arbejde med de ledige hører vi det samme, at jobtræning ikke giver fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men en fyreseddel, når tilskudsposen er tom. At man kan få en person til at udføre et ganske almindeligt job, men kun betale 2/3-dele af lønnen! Hvorfor skulle man så ansætte nogen på almindelige vilkår? JOBTRÆNING - EN FED FORRETNING!

Måske har arbejdsmarkedsrådet statistik og succeshistorier, der viser at jobtræning er vejen frem til afskaffelse af ledigheden? Vi foretrækker nu en arbejdsmarkedspolitik, som går ud på at skaffe flere ordinære arbejdspladser, i stedet for håbløs aktivering. Vi hjælper gerne med IT-kompetencer og perfekte CV'ere til vores ledige, de ældre på 40 år og dem med 'muslimsk-klingende' navne og så er det jo op til arbejdsgiverne at ansætte disse kompetente dansker, men vi glæder os over Arbejdsmarkedsrådet sætter nye arbejdsskibe i søen, så vi alle kan bidrage til vores velfærdssamfund og konverterer en bistandsudgift til en skatteindtægt.