Den 15. juli har Eigil Nielsen et debatindlæg i Dagbladet Arbejderen, hvori han stiller en række spørgsmål til forslaget om kommunistisk enhed, som DKP/ML har formuleret dem
af Martin Jensen, KPiD
Jeg vil ikke svare på DKP/ML's vegne, men da vi er med i denne enhedsproces, vil jeg tage fat i nogle af de principielle spørgsmål set ud fra vores synsvinkel.
Det er vigtigt at vi taler samme sprog, når vi diskuterer kommunistisk enhed. Dette for at undgå begrebsforvirring og for at være sikre på, at det der bliver sagt er korrekt og forståeligt for alle.
Marx, Engels og Lenin analyserede samfundsforholdene og den kapitalistiske udvikling på deres tid, og fandt nogle lovmæssigheder som samfundet udvikler sig efter. Allerede Marx og Engels påviste hvordan kapitalkoncentrationen udviklede sig frem til monopolkapitalisme, og Lenin påviste, at denne udvikling fortsætter.
Marx, Engels og Lenins skrifter blev udarbejdet efter de konkrete forhold på det tidspunkt, ud fra de tilgængelige oplysninger de havde på deres tid. I dag ser vi, at udviklingen er fortsat til et nyt højere stade i den kapitalistiske udvikling. Vi har den fordel i dag, at Marx, Engels og Lenin sammenfattede deres analyser til et system der gør os i stand til at forklare samfundsudviklingen. De udarbejdede en videnskabelig metode.
Altså; Marxismen - Leninismen sætter os i stand til at forklare hvorfor vores samfund ser ud som det gør. Og sætter os i stand til at udarbejde, en strategi og taktik til at befri de arbejdende masser fra monpolkapitalismens undertrykkelse.
Det er altså ikke et spørgsmål om at kassere eller tilføje nyt til marxismen - leninismen, men om at bruge den videnskabelige metode i kampen.
Du spørger også om udtrykket 'arbejderklassens fortropsparti', om det svarer til nutiden, og du spørger om udtrykket 'arbejderklassen'.
For at tage det sidste først: KPiD's program 'Folkemagt mod pengemagt' siger om arbejderklassen:
'Klassemodsætningerne i det danske samfund kommer af, at et ganske lille mindretal i den danske befolkning ejer produktionsmidlerne og kapitalen, mens det store flertal er tvunget til at sælge sin arbejdskraft for at kunne skaffe de nødvendige livsfornødenheder'... 'den kapitalistiske produktion (er) karakteriseret ved en arbejdsdeling af et sådant omfang, at f. eks. både faglærte, tillærte, teknikere, ingeniører, videnskabsmænd, lagerarbejdere' med flere 'tilsammen skaber produktet - ingen af dem kan undværes i produktionen. Derfor har de objektivt den mest centrale rolle i klassekampen'.
Vi må se på arbejderklassen med objektive briller. Man tilhører ikke arbejderklassen, blot fordi man synes det. Eller man står ikke udenfor, fordi man ikke kan erkende sine objektive interesser.
Angående 'arbejderklassens fortropsparti'. Jeg bryder mig ikke specielt meget om udtrykket, selvom det er korrekt. Det kommunistiske parti består af de mest bevidste folk fra arbejderklassen. De har med sig arbejderklassens mange erfaringer og viden om kampens betydning. Ud fra disse samlede erfaringer, den viden man har og kendskabet til den videnskabelige lære, kan partiet stille mål op for arbejderklassens kamp. Ikke med løftet pegefinger, men tæt forbundet med arbejderklassen, som partiet er en del af. Man bliver ikke et fortropsparti, ved at erklære det. Det kan man kun blive ved at inspirere til kamp, og give kampen perspektiv.
Vi skal i fællesskab diskutere alle disse spørgsmål og også gerne med andre. Det vigtigste er, at vi rydder begrebsforvirringen af vejen, og bliver enige om at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278