Det Hvide Hus har måttet indrømme, at præsident Bush mildest talt overdrev Saddam Husseins forsøg på at få uran til atomvåben, i realiteten baserede disse forlydender sig på forkerte oplysninger

af Martin Elmer, Torremolinos, Spanien
Dermed kulminerer de seneste måneders beskyldning mod Bush for at have brugt 'ubekræftede og usande rapporter', også om ødelæggelsesvåben i Irak. På godt dansk vil det sige, at Bush har ført verdenssamfundet bag lyset for at kunne legitimere den amerikanske aggression mod Irak.
Hvorfor var denne krig så vigtig for USA? Svaret er: kapitalistisk grådighed. Den amerikanske rustningsindustri fik en kæmpeomsætning, og Bush og hans nærmeste medarbejdere har uden tvivl fået deres belønning i form af pæne 'gaver' for denne håndsrækning, sådan som der er tradition for i USA. Efter krigen vil andre dele af den amerikanske industri forøge deres omsætning med leverancer til genopbygningsarbejderne i Irak.
Siden Marshall-hjælpens dage efter Anden Verdenskrig (Marshall-planen blev i sin tid også fremhævet som eksempel på en fed kapitalistisk gevinst for USA) har Amerikas politikere påberåbt sig at ville forsvare demokratiet, i virkeligheden et røgslør over de kapitalistiske hensigter.
Spørgsmålet er nu, hvordan den danske statsminister, der har erhvervet sig et tvivlsomt ry som en omvendt Robin Hood ved at tage fra de fattige og give til de rige (ligesom Bush), vil forklare Danmarks deltagelse i en meningsløs krig, som landet på ingen måde var forpligtet til og heller ikke havde råd til. Naivitet? Dumhed? Griskhed? Håb om nogle godbidder til danske virksomheder i forbindelse med genopbygningen i Irak?