Irak-krigen satte rustningsindustrien mange skridt frem. Nye højteknologiske våbensystemer blev afprøvet og demonstrerede deres fantastiske effektivitet
af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg.
Efter den kolde krigs afslutning har der for alvor været gang i krigene (Golf-krig, Bosnien, Serbien, Afghanistan, Irak-krigen). Hver gang har den højteknologiske våbenindustri taget et nyt tigerspring. Våbenindustrien tjener styrtende med penge.
Interesserne bag våbenindustrien puster ustandselig til konflikter rundt om. Hellere den dyre militær'løsning' end fredelige midler. Men konsekvenserne i menneskelige lidelser og ødelæggelser er enorme. Vil vi fredens vej, må vi gå den. Der bør være et nationalt politikorps til opretholdelse af lov og orden. Ligeså et internationalt under FN.
Produktion og handel med våben bør kontrolleres af FN. Nej til militæruvæsenet og de store rustningsinteresser! Jeg tilslutter mig derfor Henning Sørensens forslag. Det bør være naturligt for enhver kristen at sige nej til militæret og derfor være militærnægtere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278