Mentorordningen har til formål at give særligt udsatte grupper i samfundet en særlig støtte når de skal integreres på arbejdsmarkedet

Tom Th. Pedersen, Ulstrup
Den 1. juli vedtog Folketinget en ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats (L193) hvor der blandt andet er fastsat nye og enklere regler for mentorordningen (§78-81). Mentorordningen har til formål at give særligt udsatte grupper i samfundet en særlig støtte når de skal integreres på arbejdsmarkedet. Idéen går kort sagt ud på, at en erfaren og respekteret medarbejder (mentor) får ansvaret for fagligt at oplære og støtte en person (menti), samt at give denne en god introduktion til arbejdspladsens kultur samt dens sociale liv.
Menti kan for eksempel være en nydansker, marginaliseret ung, langtidsledig eller bistandsklient, fleksmedarbejder eller handicappet. Styrken i mentorkonceptet ligger i, at mentoren på ingen måde er en del af behandlingssystemet eller har nogen socialpædagogisk baggrund. Menti er en kollega der behandles på lige fod med de øvrige medarbejdere, ikke en klient der skal behandles.
Loven giver som noget nyt rum for at mentor kan få en grundlæggende uddannelse. Det har givet anledning til nogen debat, da modstanderne mener at styrken i mentorkonceptet netop ligger i, at mentoren er socialpædagogisk upoleret/uspoleret. Med mine seks års erfaring som både praktikker og mentorcoach, er det min vurdering, at en kort uddannelse er bydende nødvendig. Og det er der flere grunde til. Jeg vil her fokusere på de efter min mening to vigtigste.

Den første og vigtigste grund er for at modvirke stress og udbrændthed. Ofte har en mentor et alt for naivt og urealistisk syn på sine evner til at hjælpe en menti med alvorlige sociale problemer. De misforstår deres virke og påtager sig rollen som behandler - ofte også efter arbejdstidens ophør.
Ubemærket og selv efter forholdsvis kort tid brænder de af, som man kender det inden for pleje- og socialservice sektorerne. De får typiske symptomer såsom stress, tvivl om egne evner, depression, frustration og magtesløshed, opgivenhed, resignation og apati.
Er mentor den eneste på virksomheden med denne funktion, uden først at have lært at opbygge et netværk hvor de kan få supervision, er faren endnu større. Det der skulle have været et positivt socialt engagement bliver til en social nedtur for både mentor og menti. Selv få dages undervisning kan give mentor de redskaber der er nødvendig for at modvirke stress og udbrændthed.

En anden og vigtig grund til at mentor skal have en grundlæggende uddannelse, er at give mentor nogle praktiske og anvendelige værktøjer til en mere målrettet indsats. Alt for ofte ser man menties placeret ude på en virksomheder uden, at der er nogen kontrol med kvaliteten af den indsats der gøres for at få menti i varig beskæftigelse.
Ofte er kommunerne tilfredse blot de får nogle klienter ud på en virksomhed, men faktisk findes der i dag værktøjer der kan synliggøre den indsats der gøres på virksomheden. Mentor lærer i uddannelsen at rapportere de fremskridt der observeres og viderebringe oplysningerne til jobkonsulenten, sagsbehandleren og så videre. Mentor lære også at målrette indsatsen på menties svage punkter mere nøjagtigt. Ved på den måde at gøre indsatsen mere professionel føler både mentor, menti, virksomheden og kommunen en større tilfredshed og tryghed.
For at sikre at uddannelsen af mentorerne virkelig har den fornødne kvalitet er der blevet varemærkeregistreret et mentormærke - en trekant med et M og tre små tandhjul. M'et står naturligt nok for mentor, men de tre tandhjul står for: Tillid, ansvar og konsekvens - de hovedingredienser et mentorskab bør indeholde.
Tom Th. Pedersen er uddannelsesleder