En partisammenslutning mellem DKP/ML og KPiD vil være det modsatte af enhed. Det vil være en bekræftelse på, at splittelsen forsætter.
af Peder Pedersen, Århus
Tak til Jørgen Petersen, som bruger kostbar tid til at svare på mit indlæg om kommunistisk enhed og Rød Sommerlejr.
De gode ting du beskriver om Rød Sommerlejr, er vi jo helt enige i. Det har Inge Lise og jeg jo selv oplevet. Det er godt at have åbne diskussioner med kommunister og andre fra venstrefløjen - at opleve en ny udvikling og alligevel opleve de gamle traditioner i alvor og munterhed. Ud over det jeg fik lov at udtrykke til 'Arbejderen', gik vi også straks i gang med at overtale andre af vore venner til at følge med næste år - altså, som nu har været.
Jeg bemærker bare, når du svarer, gentager du det samme, som jeg har hørt af dine partikammerater her: 'Ja, men DKP er ikke udelukket, I er velkomne.' Du ved udmærket at det er ikke det jeg mener. Men at DKP blev udelukket, så det ikke kom til at hedde DKP, DKP/ML og KPiD holder fælles Rød Sommerlejr - alle socialister er i øvrigt velkomne.
Hvorfor skal jeg så beskrive den forskel, som enhver kan se. Jeg sagde og skrev i overensstemmelse med andre DKP-deltagere. Jeg følte mig styrket i samarbejdet mellem de tre partier frem mod kommunistisk enhed.
Prøv så at læse samtalerne gengivet i 'Arbejderen' efter afslutningen i år. Sammenlagt hedder det 'Vi glæder os over, at vi er på vej mod sammenslutningen af de to partier.' Så henviser jeg også til udtalelse fra KPiD, der mere kontant bekræfter den tankegang med nogle trøstende ord til DKP.
Men én af deltagerne i dette års sommerlejr fortalte mig, at hun kun havde hørt, at enheden var tre partier, så jeg vil da med glæde undskylde, hvis jeg har misforstået det hele og i falsk loyalitet over for DKP, har plaget mig selv med borgerlig misundelse over de skønne dage i Juelsminde der gik mig forbi.
DKP har været meget åbne med diskussionerne om samarbejde - Enhedslisten og de kommunistiske partier - hvis I i K-partierne prøver at se os alle lidt udefra, så vil i forstå min holdning: En partisammenslutning mellem DKP/ML og KPiD vil være det modsatte af enhed. Det vil være en bekræftelse på, at splittelsen forsætter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278