Efter at have læst LO og DA´s rapport om Arbejdsrettens praksis kunne Beskæftigelsesministeren alligevel ikke støtte Kr. Folkepartis (og tidligere også Venstres!) forslag om begrænsning af konfliktretten

af Finn Sørensen, formand for SiD/Bryggeriarbejdernes Fagforening i København
Ministeren henviste til, at retspraksis løbende ændrer sig. Han hæfter sig især ved en afgørelse i Arbejdsretten fra 27. maj i år, der skulle betyde, at Arbejdsretten nu har anerkendt 'kristelige overenskomster' som 'rigtige' overenskomster.
Dagbladet Arbejderen har givet en lignende fortolkning af den pågældende sag, og mener oven i købet at 'dommen' er et 'angreb på konfliktretten'.
Ingen af delene er rigtigt - heldigvis da.
For det første er der ikke tale om nogen 'dom', men en afgørelse, hvor Arbejdsretten afviste den sag som LO havde indbragt.
LO krævede, at den 'kristelige' arbejdsgiver skulle anerkende, at han ikke var omfattet af en kollektiv overenskomst mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening.
Men Arbejdsretten mente, at kravet skulle være rejst over for Kristelig Arbejdsgiverforening, ikke over for arbejdsgiveren.
Derfor afviste retten også arbejdsgiverens påstand om, at LO skulle anerkende overenskomsten mellem Kristelig Fagforening (KF) og Kristelig Arbejdsgiverforening (KA).
Der er altså netop ikke taget stilling om der foreligger en 'rigtig' overenskomst.
Men det er rigtigt, at der i begrundelserne for at afvise sagen ligger en anerkendelse af at KF og KA nu er to af hinanden uafhængige organisationer, der derfor også vil kunne indgå kollektive overenskomster. Mere ligger der altså heller ikke i afgørelsen.
Derfor kan vi berolige Dagbladet Arbejderen - og skuffe Beskæftigelsesministeren - med, at der ikke er rokket en tøddel ved konfliktretten. De SiD-konflikter i mod Ikadan og Brørup, som Hjort Frederiksen var så fortørnet over, vil stadig være mulige.
Det ville de såmænd også være, selvom sagen var endt med en egentlig anerkendelse af de 'kristelige overenskomster'. At der i forvejen er en overenskomst, gør det ikke i sig selv ulovligt at konflikte for at opnå én, der er mange andre forhold, der spiller ind, når arbejdsretten tager stilling til konflikters lovlighed. Der er især gode muligheder for konflikt, hvis der er tale om konkurrerende forbund, der ikke er medlem af samme hovedorganisation.
Det var nøjagtigt den praksis Kr. Folkeparti ville til livs, men det kom de altså ikke igennem med.
Sagens kerne er altså, at regeringen ikke turde tage en konfrontation med fagbevægelsen på dette punkt. LO havde jo også markeret, at en gennemførelse af Kr. Folkepartis forslag blandt andet ville medføre en opsigelse af Hovedaftalen.
Begge dele kan vi takke de mange arbejdspladser og fagforeninger for, som siden deltidsloven aktivt har bekæmpet regeringens trang til at blande sig i den frie forhandlingsret.
Men det har nok også spillet ind i ministerens overvejelser, at en gennemførelse af 'de kristeliges' forslag ville gøre det attraktivt for mange arbejdsgivere at melde sig ud af Dansk Arbejdsgiverforening!