De økonomiske eksperter ser det, de gerne vil se. De forsøger at tale et opsving i gang. Men intet i den reale økonomi tyder på, at det er på vej.

af Karens Sunds, nationaløkonom
'Der er et nyt økonomisk opsving på vej', 'Festen er i gang'. Sådan lyder det glade budskab i avisernes økonomispalter i disse dage.
Samtidig kan otte ud af landets 14 arbejdsmarkedsråd fortælle, at der vil komme nye fyringer i de kommende måneder. Arbejdsløsheden vil stige året ud, lyder prognosen.
Hvis vi vender blikket mod syd, er billedet endnu værre. Den tyske industriproduktion er faldet to kvartaler i træk. 4,5 millioner tyskere er arbejdsløse. Flere eksperter forventer, at tallet vil stige til fem millioner inden årets udgang. Også Frankrig og Italien er ramt af dyb krise.

Stigende aktiekurser
Billedet passer ikke helt med de nye meldinger. Hvad har de altid optimistiske eksperter egentlig at have deres optimisme i?
Argumentet er de stigende aktiekurser. I USA er det såkaldte S & P-kursindeks steget 25 procent i de sidste ti måneder. Også i EU er aktiemarkedet steget, omkring 25 procent siden marts. Og Nordeas chefanalytiker spår, at aktiekurserne vil stige yderligere 20 procent i den kommende tid.
Men her er vi netop ved et af de vigtigste træk ved den liberaliserede og globaliserede økonomi, hvor markedet er den eneste styringsmekanisme:
Aktiekurserne bruges i stigende grad som pejlemærke for økonomiens tilstand. Men aktiekurserne bliver i realiteten mindre og mindre bundet til situationen i den reelle økonomi. Tidligere ville aktiekurserne nogenlunde afspejle, hvor profitabel en virksomhed var. Hvis profitraten faldt, så faldt aktiekurserne også, i hvert fald efter kort tid.
Men disse sammenhænge er ikke længere intakte. Med finansliberaliseringen i 80'erne er opstået enorme finansielle markeder, der i høj grad har deres 'eget liv'. Kurserne svinger med markedets forventninger, med rygter, med spekulationen.
Når aktiekurserne nu er steget igen i nogle måneder, har det ikke sin årsag i, at profitraten faktisk er steget. Det har rod i investorernes opskruede forventninger om store afkast engang i fremtiden, og i spekulation. Derfor kan kursstigningerne meget vel blive afløst af nye kursfald i efteråret, når de barske realiteter ikke står mål med forventningerne.
På den måde er de finansielle markeder i stigende grad med til at destabilisere realøkonomien. Det er blot et af udtrykkene for kapitalismens voksende modsætninger og ubalance.

Ekspansion nytter ikke
Vi kan bruge den danske økonomi som et konkret eksempel.
Analysebureauet Price Waterhouse har netop lavet en undersøgelse for Børsen. Den viser, at de største danske børsnoterede virksomheders evne til at skabe profit er blevet væsentlig forringet i de sidste tre år. Virksomhederne har ganske vist store overskud i regnskaberne. Men i realiteten har de investeret alt for hårdt og købt stort op. De har bundet alt for meget kapital i produktionsapparatet. Og dette nedsætter profitraten af den samlede investerede kapital.
Analysen viser således, at de produktionsvirksomheder, der indgår i det såkaldte KFX-børsindeks, har haft en samlet stigning i driftsresultatet på 1,1 milliard kroner. Men i samme periode er deres kapitalomkostninger forøget med 6,5 milliarder kroner. Samlet har de altså et fald i værdiskabelsen på 5,4 milliarder kroner.
Disse tal illustrerer det klassisk problem i en kapitalistisk virksomhed: Når krisen kradser, forsøger firmaet at ekspandere sig ud af krisen. Men det lykkes kun for et fåtal, for efterspørgsel og afsætning på markederne bliver jo ikke større i den anden ende. Resultatet er i stedet en faldende profitrate og en stærk forgældelse.
Denne udvikling kan man i øjeblikket følge i hele EU-området. Det viser en ny undersøgelse, foretaget af Moody's Investors Service, der er et af verdens største kreditvurderingsbureauer.

Fatamorgana i ørkenen
Vi må altså konkludere, at de fleste økonomiske eksperter ser det, de gerne vil se. Det er som et fatamorgana i ørkenen. De forsøger at tale et opsving i gang. Men intet i den faktiske reale økonomi tyder på, at det er på vej. Tværtimod.
Som en af de få modige økonomer, Jakob Brøchner Madsen fra Københavns Universitet siger:
'Boblen kan godt blive værre. Måske kan vi holde os kunstigt oppe i et års tid, men så skal vi også ned'.