Universiteterne skal have nye eksterne bestyrelser, hvor især erhvervslivet skal have central indflydelse. Det har et flertal i Folketinget med regeringen i spidsen bestemt.
af Egon Laugesen, Tønder
Til at vejlede og 'inspirere' disse bestyrelser har regeringen nedsat et universitetsudvalg, hvor erhvervslivet også har det store ord, at skulle have sagt.
En af de erhvervsledere, der er medlem af udvalget er Falcks direktør, Lars Nørby Johansen. Det er nok værd at erindre om, at Group 4 Falck under Johansen ledelse har udviklet sig til en af verdens største sikrings- og fænglseskoncerner.
Vi husker at Group 4 Falck blev mødt med heftig kritik, da de overtog den amerikanske sikringskoncern Wackenhut. (fængselsdivisionen er nu ganske vist solgt igen). Vi husker, at forholdene i deres fængsler blev kaldt slavelignende.
Vi husker, at Group 4 Falck drev/driver asyllejre i Australien under umenneskelige forhold.
Vi husker, at ansatte i det israelske datterselskab Hashmira Company går/gik væbnede vagter ved de ulovlige bosættelser på Vestbredden. Vi husker, at Group 4 Falck i mere end 80 lande kloden over tjener formuer på pengetransporter, vagtopgaver for banker, forretninger og virksomheder i en verden, der bliver mere og mere ulige.
Når nu der blæser nye vinde på vores universiteter, så kunne Lars Nørby Johansen passende tilbydes en stilling som professor i 'flosset moral i erhvervslivet'.
Enhedslisten mener, at universiteterne skal have deres selvstændighed tilbage. Forskning og undervisning skal være uafhængig af kommercielle interesser.
Egon Laugesen er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278