Vi oplever en fantastisk udvikling på mange måder. Og vi har opnået at være blandt et af verdens rigeste lande. Alligevel foretages utrolige nedskæringer både her og der. Sygehuse lukkes, og det samme med skoler med videre

af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg
Færre skal udføre arbejdet og bliver i mange tilfælde stresset. De mange ledige kan føle sig tilovers. De mange unge i aldersgruppen 25 - 34, som er ledige, er der åbenbart ingen der har brug for.
Og så tales om ældrebyrden, og at efterlønnen er for dyrt. Sikken noget sludder. Vi har ikke lært at fordele arbejdsbyrden, så alle så vidt muligt er i arbejde, så mennesker virkelig kan trives, hvorved der kan spares mange sundhedsudgifter (medicin, hospital, for tidlig nedslidning, som medfører førtidspensioner og så videre ).

Vi har et voldsomt stort skattetryk. Alligevel har politikerne utroligt store problemer med at få budgetterne til at hænge sammen. Er der for få penge til at betale udgifterne i samfundsøkonomien? Der kommer ingen penge ind fra de multinationale, og de modtager EU-tilskud, som du og jeg er med til at betale.
Landbruget modtager også meget i støtte fra os andre. Hvem skulle ellers betale? Tænk at et frit erhverv modtager offentlige tilskud. Og det medfører bare, at gårdpriserne stiger til skade for den nye generation. Er det rimeligt?
Der tjenes i disse år uden arbejdsindsats enorme beløb ved noget så uproduktiv som jordspekulation og samfundsskabte værdier, som burde tilgå os alle. Og vi har en rentebyrde, som tynger og er en hindring for en sund erhvervsudvikling, men hvem gør noget ved det?

Vi har et pilrådden og uretfærdigt skattesystem. Der må store ændringer til i vort samfund. Det må være sådan, at det eneste, der giver folk købekraft er ved vareproduktion, salg af sin arbejdskraft både som lønmodtager og selvstændig samt ved bevilgede sociale pensioner.
Samfundet har som følge af befolkningens arbejdsmæssige indsats ved varefremstilling en købekraft på x kroner, og der kan udstedes pengesedler herefter (penge = byttemiddel) forlods til dækning af de naturlige fællesudgifter ved at have et velfærds- og retssamfund. Den resterende købekraft skal tilgå befolkningen, altså dem, der udfører et ærligt stykke arbejde samt får bevilgede sociale pensioner. Så kan vi også have velfærdsudgifter, som tilgodeser de svage i samfundet: de syge, de gamle og de handicappede.
Jeg fastholder, at vi er et rigt land, som aldrig har haft større vareproduktion, og det er den, som vi skal leve af. Når der er vedtaget en utrolig stram finanspolitik af regeringen og Dansk Folkeparti, og kommunerne nu må slås med at få budgetterne til at hænge sammen og derfor foretager utrolige og urimelige nedskæringer, jamen, så er det resultatet af en forkert politik i dette land.