Det nye forslag til lov om erhvervsuddannelse er et forsøg på at presse prisen på arbejdskraft

af Mattias Tesfaye, medlem af DKP/ML
Det seneste forlig på erhvervsuddannelsesområdet blev indgået af regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti og Radikale. Men selvom intentioner og folketingsflertal var - og er - tilstede, kniber det med at omsætte forliget til reelle forandringer ude på de tekniske skoler og handelsskolerne. Derfor har ordførerne fra forligspartierne nu igen åbnet op for diskussion af erhvervsuddannelserne. Og denne gang skal ændringerne ha' konsekvens - det skal kunne mærkes!
Med det seneste forslag til ændring af 'lov om erhvervsuddannelse', som undervisningsminister Ulla Tørnæs har fremlagt, tager regeringen alvorligt livtag på to områder, der ikke kan adskilles.
1. Skolepraktikordningen der sikrer alle elever, der består grundforløbet og erklæres egnet, en 'praktikplads' på skolen.
2. De alsidige erhvervsuddannelser, der sikrer alle nyudlærte et bredt fagligt fundament.
Over en million danskere har en erhvervsuddannelse og det er derfor ikke overraskende, at LO, med Harald Børsting i spidsen, har kastet sig ind i en treparts debat med undervisningsministeren og Dansk Arbejdsgiverforening. LO har gjort et godt stykke arbejde med at påpege de negative konsekvenser af de nye lovforslag, hovedsageligt på skolepraktik-området. Ligesom både Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet, har vendt sig imod det nye lovforslag.
Men fælles for både LO og partiernes argumenter er, at de kun forsøger at afbøde virkningerne af regeringens initiativer og ikke afdækker årsagerne til disse ændringer.

Uddannelse er også klassekamp
Allerede i 1995 skrev EU kommissionen i en hvidbog omkring erhvervsuddannelse:
'Det er målet for eksempel at gøre det muligt for en person uden eksamensbevis at møde op hos en arbejdsgiver og bevise sin godskrevne kompetence inden for skriftlig udtryksfærdighed, sprog, tekstbehandling eller elektronisk regneark og at kunne vække interesse for den kombination af delkompetencer, som personen har sammensat, selv om den pågældende ikke besidder et sekretærbevis.'
Og videre:
'Med et sådant system, der supplerer de formelle kvalifikationssystemer, kunne man indføre større individuel selvstændighed i opbygningen af kvalifikationer.'
Og dette er netop hvad regeringen lægger op til. I det nye lovforslag står der udtrykkeligt:
'Skolen kan med godkendelse fra det faglige udvalg tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser.'
Og hertil skal lægges, at embedsmænd i undervisningsministeriet udtrykkeligt har givet udtryk for, at lokale uddannelsesudvalg ikke får mulighed for at stoppe denne opdeling af fagene i 'delkompetencer'. Ulla Tørnæs har da også allerede bedt alle faglige udvalg om at komme med en indstilling til hvordan de respektive fag kan opdeles.
Dansk Arbejdsgiverforening har for længst udtrykt opbakning til lovforslaget. En specialisering af den faglærte arbejdskraft gennem en opdeling af de traditionelt tre-fire-årige erhvervsuddannelser i korte moduler, har længe været arbejdsgivernes ønske.
Udviklingen af IT og andre nye produktionsmidler har skabt fusioner og virksomhedsopkøb. Det har koncentreret kapitalen indenfor mange brancher og har gjort det muligt at øge arbejdsdelingen i produktionen. Denne udvikling er årsagen til, at først EU-kommissionen og derefter de nationale regeringer fremlægger forslag til en specialisering af arbejdskraften.

Uddannelser i det indre marked
Forslagene har derudover også en ekstra dimension - nemlig harmonisering. De store koncerner, der har mulighed for at øge arbejdsdelingen, er samtidig også de virksomheder, der arbejder på at undergrave alle nationale rammer om produktionen, herunder erhvervsuddannelserne. I stedet arbejder de på at opbygge EU's indre marked og tilrettelægge uddannelserne til dette. I ovennævnte hvidbog foreslås følgende metode:
'At støtte det europæiske samarbejde om at muliggøre opsplitning af de store fagområder i modulenheder...'
De største virksomheders politik er således klar, og de har en Kommission og en dansk regering der gerne hjælper dem:
- Uddannelserne skal være korte, så vi unge kommer hurtigt ud i produktionen - eller i arbejdsløshedskøen.
- Specialiseringen skal øges, for at øge tempoet og dermed både nedslidning og profit.
- En europæisk harmonisering skal fjerne forhindringer for at kunne jage arbejdskraften rundt i hele det indre marked.
- En modulopdelt uddannelse skal sikre den fleksibilitet, der forhindrer lav arbejdsløshed og dermed højere lønninger.
Kort sagt: Det nye forslag til lov om erhvervsuddannelse er et forsøg på at presse prisen på arbejdskraft. Det er bestilt klassepolitik fra EU-kommissionens og den borgerlige regerings side. Og det er dermed et stykke klassisk fagforeningsarbejde at bekæmpe dette lovforslag, altså at forsvare prisen på arbejdskraft.

Elever i skolepraktik bruges
Præcis som de svage grupper på arbejdsmarkedet bruges som murbrækkere mod de faglige rettigheder, bruges de svage grupper blandt unge som murbrækkere på uddannelsespolitiske områder.
Det borgerlige argument for at indføre delkompetencer er at sikre en uddannelse til de såkaldt svage grupper, som unge med anden etnisk baggrund, socialt belastede unge og de mange der ikke kan finde praktikplads og derfor ender i skolepraktik-ordningen. Det hævdes at årsagerne til at mange fra netop disse grupper dropper ud af erhvervsuddannelserne, skal findes hos de unge selv. Og at de med mulighed for at stå af forløbet midtvejs i uddannelsen trods alt ville have en (halv) uddannelse.
Det er en værre gang tågesnak! Årsagen til at mange dropper ud af erhvervsuddannelserne er mange, men hovedsageligt ressourcemangel på skolerne og alt for få praktikpladser. Hvis man virkelig ville gøre en indsats overfor de nævnte grupper, kunne man passende tilføre erhvervsuddannelserne de tilskud, de er blevet frarøvet gennem adskillige finanslove, og tvinge arbejdsgiverne til at oprette de nødvendige praktikpladser.
Når LO kritiserer alle de forringelser i erhvervsuddannelsens former, som lovforslaget vil medføre, danser de let og elegant uden om de langt mere alvorlige ændringer i uddannelsernes indhold. Et indhold der har afgørende betydning for styrkeforholdet i kampen mellem lønarbejde og kapital.
Altså: LO kritiserer at uddannelsesgarantien indskrænkes, de kritiserer at lønnen til skolepraktik-elever halveres, og de kritiserer, at dette reelt er en nedskæring i størrelsesorden 2-300 millioner kroner. Men de forbinder det ikke med de virkelige årsager til dette lovforslag, der skal findes i kapitalismens øgede arbejdsdeling. Og de inddrager heller ikke EU-kommissionen og opbygningen af det indre marked i diskussionen.

Behov for visionære diskussioner
Når ingen søger årsagerne, men kun angriber virkningerne af lovforslaget, er det legende let for arbejdsgiverne at få deres modulopdelte uddannelser igennem Folketinget. Venstrefløjen i Folketinget har indskrænket deres modstand til simpel kritik af nedskæringer og kan højst svinge sig op til et romantiseret forsvar 'for de gamle håndværk'.
Der er med andre ord brug for, at de klassekampsorienterede dele af dansk fagbevægelse rejser denne diskussion. Ikke kun overfor LO og Folketingets partier. Men i langt højere grad overfor egne medlemmer - særligt lærlingene.
Dette lovforslag åbner mulighed for at forklare, hvorfor kapitalismen gør mennesket til et vedhæng til maskinen. Det forklarer hvilke klasseinteresser, der opbygger og profiterer på EU's indre marked. Og det åbner muligheden for at diskutere hvorfor vi burde indrette produktionen anderledes. Til en produktion hvor ejerskabet af produktionsmidlerne er fælles og menneskets uddannelse og arbejdsliv derfor kan underlægge sig de teknologiske fremskridt - og ikke omvendt.

Mattias Tesfay har debuteret med bogen, 'Livremmen', om moral og etik