13 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Første danske offer

Første danske offer

Onsdag, 20. august, 2003, 00:00:00

Så faldt den første danske soldat i Irak-krigen. Sørgeligt for ham og til sorg for hans familie

af Kjeld Thomsen, Valby
Som forventet en beklagelse fra Forsvaret: 'Vi er jo dernede for at hjælpe demokratiet og har været med til at vælte en ubehagelig diktator'.
Under Anden Verdenskrig 'hjalp' tyskerne også Danmark mod det fæle, imperialistiske England. Og i dag 'hjælper' de demokratisk lande, mere end nogensinde, med millioner af ofre som følge (Vietnam-krigen: tre millioner, Algier-krigen: en million og så videre).
Danmark har (med simpelt flertal i Folketinget) erklæret et andet land krig på trods af De forenede Nationer. Det må være et klart brud på folkeretten. Tænk hvis alle lande kan starte en krig uden om FN? Med simpelt flertal i Folketinget kan Fogh Rasmussen for eksempel erklære Kina krig i morgen!
Er det ikke snart på tide, at vedtage en lov i Folketinget, der forbyder at starte en krig uden klart mandat fra FN og endvidere, at der skal være 2/3 flertal i Folketinget bag beslutningen?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. aug. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp