- Regeringen har hjulpet nej-siden med deres løgne, siger Uno Silberg fra Nej til EU i Estland efter fremgang for landets EU-modstand. Senest har landets største parti, Centerpartiet, besluttede at sige nej

af Ib Roslund
Den 14. september skal omkring halvanden million lettere taget stilling til om de 12 år efter løsrivelsen fra Sovjetunionen skal afgive deres suverænitet til den Europæiske Union (EU).
Det EU-begejstrede estiske styre og EU er nervøse, for EU-modstanden er gået solidt frem i løbet af foråret.
Fra maj til juni gik nej-siden fra 39 til 44 procent i den officielle meningsmåling, som er offentliggjort af EU'’s informationskontor i Tallin.
Ja-siden gik fra 55 til 48 procent i samme periode. Det satte gang i propaganda-maskinen, så i juli sagde EU-kontorets tal 62 procent ja og 38 procent nej.
Senest har landets største parti, det borgerlige Centerpartiet - som har opbakning fra omkring en tredjedel af vælgerne, besluttet at anbefale et nej.

Nej til EU
- Den reelle modstand er meget højere. Meningsmålinger kan være manipulerede - det afhænger af, hvad man spørger. Hvis du spørger direkte 'Vil du stemme ja eller nej til EU-medlemskab, hvis det vil medføre tab national uafhængighed og suverænitet', så er svaret et andet. Da 1.476 personer fik dette spørgsmål i juni sidste år, svarede 18 procent ja og 82 procent nej.
Det forklarer den 39-årige universitetslektor Uno Silberg, som altså ikke er tvivl om, at nej-siden fortsat står stærkt og vinder terræn.
- De ledende partier, regeringen og præsidenten har hjulpet nej-siden ved at lyve overfor befolkningen. De har påstået, at vi ikke mister nogen suverænitet ved et EU-medlemskab, som skulle give os flere penge, tilføjer Uno Silberg, som er formand for bevægelsen Nej til EU i Estland, LEIEL.
- LEIEL er en demokratisk og ikke-racistisk bevægelse som forener folk politisk fra venstre til højre (fra syv forskellige politiske partier). Vi støtter estisk uafhængighed og suverænitet, og vi er imod estisk medlemskab af EU, forklarer formanden.

I strid med forfatningen
Uno Silberg er ikke i tvivl om, hvad EU-medlemskab betyder.
- Estland vil miste sin uafhængighed og suverænitet. Hvordan kan en stat beholde uafhængighed og suverænitet i EU, når flere afgørelser i EF-domstolen klart har fastslået at 'medlemsstater har uigenkaldeligt overgivet deres suveræne rettigheder til deres selvskabte union. De kan ikke køre denne proces tilbage i efterfølgende sager, hvor de modsætter sig ånden i unionen.' Og... 'unionen har fuldmagt til rettigheder som går forud for enhver modstridende lokal retsinstans inklusiv landets forfatning'!
- Artikel 54 i vores grundlov siger, at estiske statsborgere har 'en pligt til at være loyal mod forfatningsordenen og forsvare Estlands uafhængighed. Hvis intet andet er muligt, har enhver estisk indbygger ret til at gå til modstand mod grundlæggende ændringer af forfatningsordenen.' Dermed er selv forhandling om at afgive suverænitet i strid med forfatningen, forklarer han.

Tab 6-7 gange højere end gevinst
- Ved medlemskab vil Estland miste sin afhængighed og lide alvorligt økonomisk tab. Selvom gevinsten fra EU for et hypotetisk år vil være 1,5-4,0 procent i forhold til Estlands bruttonationalprodukt (BNP), så vil de årlige omkostninger være på 15-20 procent af BNP. Så vi vil tabe seks-syv gange mere end vi vinder, siger Uno Silberg, der selv underviser i økonomi på to universiteter i Estland.
- Staten vil lade firmaer og almindelige borgere bære den økonomiske byrde ved de  nuværende og fremtidige omkostninger, der er ved medlemskabet - uden at tage højde for, om de kan bære den, siger han og fortsætter:
- Det vil tage to generationer at få bragt den estiske levestandard op på bare 75 procent af EU-niveauet. Den dag i dag står det klart, at EU ikke vil behandle Estland og de andre kandidatlande som ligeværdige partnere med hensyn til økonomisk politik - hverken før det mulige medlemskab eller efter. Estland har spildt milliarder, og det kan der ikke gøres noget ved, men konsekvenserne vil veje tungt på det estiske folk i mange år frem.

Ja-siden får 60 gange flere penge
- Ja-sidens tre hovedargumenter for EU-medlemskab er: EU vil beskytte Estland (mod Rusland), EU vil give Estland penge (der loves guld og grønne skove), og at der ikke er noget alternativ, forklarer Uno Silberg.
- Men vi har masser af alternativer som for eksempel det europæiske frihandssamarbejde EFTA.... og endeligt så er svaret på et alternativ til EU nemt: Et internationalt samarbejde som respekterer alle landes rettigheder såvel i Øst- som i Vesteuropa på grundlag af principper om national uafhængighed og suverænitet.
- Ja-siden får officielt støtte fra regeringen på omkring 15 millioner kroner i år før folkeafstemningen - men det er ikke det rigtige beløb.
Regeringen giver kun omkring en kvart million kroner til nej-siden. Så officielt er styrkeforholdet 1:60. Og ja-siden får desuden støtte fra EU og fra en række regeringer i andre lande, fortæller Uno Silberg og opfordrer EU-modstandere i andre lande til at hjælpe modstanden i Estland.
- Vi vil meget gerne høre jeres erfaringer med og gode argumenter imod EU. Og EU-modstanden må meget gerne sende repræsentanter, som kan fortælle folk om EU, siger den estiske forsvarer for uafhængighed, demokrati og suverænitet.

Artiklen har tidligere været bragt i Folk i Bevægelse Nr. 7, september 2003