Regeringens mediestrategi er velkendt. Alligevel kan vi se, hvordan regeringen langt hen af vejen trækker rundt med pressen.

af Birthe Sørensen, ansvarshavende redaktør
- Far er ikke vred, far er skuffet, lød det i Finansministeriet i fredags klokken 18.
Og nej, det var ikke en far i gang med at opdrage sine børn, som havde forvildet sig ind på de bonede gulve. Det var derimod landets finansminister, som var utilfreds med, at hans udkast til finanslov var blevet lækket til pressen.
Fredag eftermiddag besluttede han derfor at indkalde til pressemøde klokken 18 for at fremlægge den finanslov, som ellers først skulle have været fremlagt i dag.
Finansminister Thor Pedersens (V) skuffelse gjaldt imidlertid ikke pressen, pointerede han, men derimod hans kolleger i Folketinget, som havde udleveret den klausulerede finanslov til pressen.
Og det var måske klogt nok sagt - for det er ikke rart at lægge sig ud med pressen. Oppositionen kan man jo altid skyde på.
Det mærkelige begreb, en klausuleret finanslov, betyder, at finansloven ikke må omtales offentligt før klausulen er ophævet. Problemet er bare, at det bliver den alligevel - og ikke mindst fra regeringen selv.

Finansloven er grundlaget for alle regeringens handlinger i det kommende år. Når den skal præsenteres gælder det om for regeringen at sælge budskabet så godt som muligt. Helst ikke for meget fokus på de emner, som kan være kritiske, men derimod meget fokus på de positive nyheder.
Og intet er overladt til tilfældighederne. Regeringen har som bekendt ansat en hel skare såkaldte medierådgivere - eller spindoktorer - hvis vigtigste opgave er at sikre den positive presseomtale.
De velbetalte spindoktorer, som selv kommer fra journalistverdenen, kan deres kram. Og med en årsløn på mellem 600.000 og 900.000 har de nok også en vis interesse i at sikre sig, at regeringen bliver siddende så længe som muligt.
Mønstret er det samme, som regeringen også brugte sidste år, og som bruges hver gang regeringen skal sælge et udspil.
Alle de positive elementer sælges i medierne på forhånd. Regeringens håb er så, at der har indfundet sig en vis træthed med emnet i pressen, når hele udspillet endelig udkommer. I heldigste tilfælde betyder det, at medierne dropper at beskæftige sig med de kritiske dele.

For at sikre sig, at aviserne gider skrive de positive historier, bliver de solgt som solonyheder til et enkelt dagblad. Og går det godt bliver der en luns til alle.
Regeringen har dog helt klart sine favoritter. Sidste år var Berlingske Tidende blandt de udvalgte, som vidste mest om regeringens finanslov. Deres tætte forbindelser til regeringen er vist ingen i tvivl om.
I år var Børsen udvalgt til at være avisen, som skulle fremlægge regeringens budskab. Og det lykkedes til overmål. I hvert fald i første omgang. Tirsdag i sidste uge var forsidehistorien, at regeringen ville fremlægge en finanslov, som skulle få flere i arbejde.
Budskabet gik rent ind. De øvrige medier fulgte trop og citerede flittigt Børsen og om aftenen kom historien i begge tv-aviser.
Nu ved vi, at historien slet ikke holder. Regeringen har ikke tænkt sig at gøre noget ved den stigende arbejdsløshed. De venter bare på det internationale opsving.
I mellemtiden vil de plukke de arbejdsløse endnu engang. Der er varslet besparelser på op mod en milliard på dagpenge og aktivering. Men det er jo en helt anden historie.

Regeringens mediestrategi er velkendt. Alligevel kan vi se, hvordan regeringen langt hen af vejen trækker rundt med pressen - eller i hvert fald store dele af pressen. Og det er måske ikke så mærkeligt i betragtning af, hvordan ejerforholdet i den danske presse er skruet sammen.
Vi så det også, da landets statsminister vendte hjem fra ferie og bestilte tid på begge tv-stationer og gav interview til alle de store aviser. Alle steder sagde han det samme - det lykkedes ikke en eneste journalist at få andre svar end dem, som statsministeren havde planlagt på forhånd.
Derfor er det selvfølgelig heller ikke pressen, som den faderlige Thor Pedersen er skuffet over. Og det har han heller ingen grund til.