Ron ved jo udmærket, at de synspunkter han her fremsætter, vil være et bidrag til forsat uenighed i vort parti, og hvis andre kommunister tager synspunkterne alvorlige, vil der ikke blive nogen kommunistisk enhed - i hvert fald ikke med DKP´s deltagelse.

af Peder Pedersen, DKP Århus
'- men drøm dig ikke væk, når du er vågen, så bliver din virk'lighed blot en mislykket drøm' synger Eva Madsen i Vuggesang.
For de, der sætter uenigheden meget højt, er Rons artikel i SKUB's (DKP's avis - red.) august nummer alle tiders. Det er jo straks værre, for de der forsøger at kæmpe for partiets enhed og især for den kommunistiske enhed, som jeg har forstået, som en hovedopgave efter landsmødet 10. og 11. maj.
Ron ved jo udmærket, at de synspunkter han her fremsætter, vil være et bidrag til forsat uenighed i vort parti, og hvis andre kommunister tager synspunkterne alvorlige, vil der ikke blive nogen kommunistisk enhed - i hvert fald ikke med DKP's deltagelse.
Men selvfølgelig synes jeg ikke, at DKP/ML og KPiD skal opfatte Ron som DKP. Men alt går jo ikke efter, hvad jeg synes.

For at være helt sikker på ikke at tilsigte enhed, angriber han også DKP'ernes medvirken til enhed i arbejderklassen - den måde kommunistiske tillidsmænd arbejder på for bedre løn og arbejdsforhold. Ron må over til AKP for at finde meningen med aktionsenhedens metode. Det behøver han nu ikke, for det har altid været DKP's teori at delløsninger skaber muligheder for at arbejdernes krav bliver politiske.
Ron må da havde bemærket fagbevægelsens medvirken i kampen for freden. Det er i hvert fald ikke, fordi vi har undladt at gøre opmærksom derpå - og, det skal siges, Ron har også på det kraftigste fordømt denne side. Kritik er der altid brug for; men fordømmelse er jo ikke særlig kammeratlig. I vor programdiskussion har jeg da flere gange fremhævet, at aktiviteterne på arbejdspladsen var dele af kampen for samfundsforandring.
Men det er da godt, vi får AKP's godkendelse via Ron. Erfaringerne fra arbejdspladserne er jo netop det, som vi vedtog til det foreløbige programudkast på landsmødet. Enhedsarbejdet har vist sig i praksis - jeg ved ikke hvorfor Ron kalder det for 'katekismus? ' Det må vel være, når teorien er løsrevet fra virkeligheden, den utopiske når dette ord bruges? Marcuses teorier var jo netop, at de intellektuelle erstattede arbejderklassen som den drivende kraft.

Det er meget bemærkelsesværdigt, at du i et oplæg vil gøre op med stalinismen, som om vi har sådan et begreb; men derefter lige det, som jeg mener, også når vi taler om Stalin. Så sætter du personen/erne - over kollektivet. De i fællesskab vundne erfaringer betyder ikke noget; men vi er dem - (læs selv.)
Det er ikke korrekt, når Ron siger det er 'fredelig sameksistens', der er skyld i kapitalismens overtagelser af Sovjet og allierede. Det er nok en grad af sandhed i, at mange fejltolkede fredelig sameksistens og ikke var opmærksomme på imperialismens hensigter. Men helt bestemt er vor fredskamp også et krav om at grænser respekteres - at en rød hær ikke skal eksportere revolutionen. Problemet er jo stort nok, for sådan gør jo kapitalisternes politikere.
Verden har været så tæt på en atomkrig, som ville have umuliggjort denne debat her.