I Fogh-regeringens begyndelse lignede det arrogance. Det er det, men det er mere end det.

Det er simpel magtudøvelse, hvor alle midler tages i brug. Grænser og normer brydes. Fakta benægtes eller skydes til side med en håndbevægelse og en skråsikker påstand om at dette er politik.
På det operationelle plan hedder det: - Ud med smagsdommerne, råd og nævn, ind med politi, domstole og fængsler.
Det udmøntes nu med V & C's program for deres sidste periode sammen med Dansk Folkeparti frem til næste Folketingsvalg.

Foghs stempel
På utallige måder fremlægges denne 'politiske afgørelse' og seen bort fra økonomi, beskæftigelse, rettigheder, menneskers følelser og så videre. Det eneste der tæller er - flertallet med Dansk Folkeparti. Heraf dannes tidens moral og normer for ret og vrang. Det er ud af denne magtpolitik, at brændstoffet i 'holdningskampen' hentes - øjensynligt fra en reserve, der får Iraks oliekilder til at blegne.
Det er ikke så mærkeligt at forsvaret og forsvarets minister tager så let på enhver rimelighed. De har blot fanget ånden i det hele, selvom udførelsen er meget lidt fiks. Derfor fejes enhver påvisning af de negative effekter af 800-millioner kroner overgrebet på dagpengeområdet til side. Fars egen finanslov kan ikke modsiges sagligt, uden man er ude i et mistænkeligt politisk ærinde.
Det er helt det samme med krigsgrundlaget i Irak. Der er undersøgelser i gang i både USA og Storbritannien. Blair måtte torsdag forklare sig overfor undersøgelsesdommerne. Fogh og Møller slår ud med armene og spørger - hvaffor en sag?
Endnu en sag er regeringens afvisning af dommer- og advokatstandens kritik af rockerloven. Fogh mente ikke at dommernes og advokaternes udsagn skulle tillægges nogen væsentlig betydning. De var jo også en slags eksperter, og dem kan man ikke stole på, fordi de nok har en skjult dagsorden. Lomborg er man enig med, så ham skal man lytte til, selvom folk, der har forstand på sagerne, ryster en del på hovedet.
Og så var der alle undersøgelserne om den kolde krig, PET og venstrefløjen. Her lagde Fogh - og hele sværmen af reaktionære, der springer ud i Foghs varme kølvand - ikke fingrene imellem. Det afgørende var ikke at undersøgelserne fik afdækket nogle faktuelle forhold, men at de fik stemplet og blåstemplet, det der skulle stemples.

Efter en plan
Arrogancen udspringer af en plan. I sin bog Fra socialstat til minimalstat skrev Fogh:
'At forvandle socialstaten til minimalstat kræver lovgivning og ændret administration, som betinger, at vi vinder politisk tilslutning i folketing, amtsråd, kommunalbestyrelser og andre demokratiske institutioner. Men det er ikke gjort med det. Opgaven er langt mere dybtgående. Det er nødvendigt at vække det sløvede slavesind. Og den kamp skal vi ikke kæmpe på økonomiske argumenter. Vi skal derimod starte og vinde en kulturkamp, som genindsætter mennesket i sin tabte værdighed og på den måde avler et frit og stovt folk, der ikke på ny vil bøje nakken under socialstatens åg.' Selvom Fogh har benægtet indholdet i sin tidligere bog, så ligner det en drejebog. Det andet regeringsgrundlag, som V & C fremlagde onsdag, er et program for en klassisk liberal minimalstat. Kernen i denne stat er magten i form af politi, domstole og hær.
Det er nøjagtig de prioriteringer, der sættes med mere politi, strengere straffe med videre. Det andet ben handler om opgøret med det sløvende slavesind. Sloganet er det købmandsagtige noget for noget. Ingen skal nyde uden at yde - enhver er ansvarlig for sejladsen i sin egen sø.
Det store dyr i åbenbaringen hedder velfærdsreformen. Der nedsættes en velfærdskommission, som passende skal være færdig i 2005 - efter valget og efter afstemningen om EU-traktaten. V & C har høfligt sagt, at en velfærdsreform ikke kan gennemføres uden Socialdemokratiet. Og for ikke at kløve Socialdemokratiet fuldstændigt er en eventuel aftale skudt til efter V & K & S's fælles førsteprioritet - EU-afstemningen.