Statsministeren er tilbage fra sommerferie. Vi var mange, der glædede os til at høre hans kommentarer til regeringens lettere lemfældige omgang med sandheden (og international ret) i spørgsmålet om Irak-krigen, til den såkaldte racisme-dom mod Pia Kjærsgaard, til bebudede stramninger (hvor meget kan man stramme, før snoren knækker?) i udlændingepolitikken, og endelig til de kommende forhandlinger på EU´s regeringskonference om udspillet til EU-forfatning.

af Trine Pertou Mach, cand. scient. pol., medlem af JuniBevægelsens ledelse og talsperson. Har arbejdet i to år for EU-Kommissionens delegation i Ægypten. Er nu projektmedarbejder i Verdensnaturfonden
Man skulle blive skuffet. Men mest skuffet, fordi ens værste anelser fortsat ikke er modbeviste. Det står møgelendigt til med det demokratiske sindelag og med grundfæstede retsprincipper og -værdier her højt mod nord, hvor vi mere end de fleste har økonomisk, politisk og menneskeligt råd til at indrette os efter præcis de værdier, vi mener gør et godt samfund.
Det lykkedes Fogh at slippe uden om at forholde sig til Irak-spørgsmålet ved at polemisere 'Dem, der var imod krigen, vil de have Saddam Hussein tilbage?' For statsministeren gider ikke høre mere vrøvl.

Menneskeret gælder alle
Men præmissen er forkert: Det handler ikke om for eller imod krig. Det er langt mere enkelt: Er international ret retsstaters værn mod diktaturstater - eller noget, der skal respekteres af alle?
Racisme-dommen har statsministeren ikke læst, udtalte denne på tv; man fornemmede ikke, at han havde tænkt sig at gøre det. Det er dog ellers regeringens ypperste støtteparti ud i flere ideologiske togter.
Absurde regler i udlændingelovgivningen vil nu også ramme danskere, der ikke er 'danske nok' (smagsdommerne hér er vel regeringen med støtteforening).
Hævdvundne principper og rettigheder tynger tilsyneladende ikke statsministeren, som fandt det opblæst, fordi det kun 'omfatter en meget lille gruppe'. Men det er ikke antallet, der er væsentligt, Fogh. Det er princippet. Ligesom at menneskerettigheder er hvermands, også en enlig danskers på Guantanamo.

Demokratiet presses
Regeringen synes EU-forfatningen er god, og den skal ikke udsættes for folkelig debat. Men retsstatsprincipper, demokrati og international ret kan komme til at lide en krank skæbne i en EU-stat udstyret med krudt, kugler og præsident og med cocktailen Fogh, Blair, Berlusconi, Chirac, Aznar og Haiders venner.
Man skal vare sig for polemiske beskyldninger mod ledende politikere, hvis man gerne vil tages alvorligt og i øvrigt mener, saglige argumenter er stærkest. Så jeg gemmer ordet anti-demokratisk til en anden dårlig gang og lader tvivlen, manglende beviser og min tro på menneskets almindelige anstændighed komme mistænkte til gode.
Men hvis målet helliger midlet og den stærke ledelses frihed og tolerance kun gælder dens egne, presses demokratiet hver dag. Kom nu med de beviser.