Et af de store emner for tiden er sammenlægning af kommuner og amter. Nogen er for - andre er imod. Vi har dog som borgere ikke fået argumenter for og imod
af Leif Hartman, Haderslev
Vi får at vide, at de nuværende kommuner er for små og de nuværende amter ligeså. Men hvorfor er de egentlig det?
Der dannes for tiden alskens samarbejder mellem amterne indbyrdes og mellem kommuner indbyrdes. Formentlig vil det være rigtigt at flytte nogle opgaver fra kommuner til amter. Men de fleste af kommunernes opgaver kan vel sagtens klares inden for de nuværende kommuner. Børnepasning, skoler/SFO'er, foreningsstøtte, plejehjem, veje, parker og andre anlæg og så videre.
Men nu skal der altså foretages en gennemgribende kommunalreform - og det skal gå stærkt - den skal træde i kraft 1. januar 2008. På fem år vil man altså orientere og inddrage os borgere. Finde grænserne for de nye kommuner og amter/regioner, lave opgavefordelingen, spørge befolkningen?, spørge kommunerne og amterne, beslutte det i Folketinget og udføre opgaven i praksis. Hvorfor sådan en hast? Hvorfor skal det være 1. januar 2008. og ikke 1. januar 2010?
Hvorfor skal det overhovedet gennemføres? Hvem er det, der vil have det gennemført? Hvilke interesser står bag?
Selvfølgelig skal man ikke ændre i valgperioderne for sådan noget småtteri, der lige så godt kan ske om syv år som om fem år. Det ændrer nok ikke Danmarkshistorien nævneværdigt.
Ole Stavad fra mit parti - Socialdemokraterne - er ikke afvisende over for den ændring af valgperioden, som regeringen foreslår. Og det har sågar været drøftet i hovedbestyrelsen - siger han. Her er man mest stemt for at holde valg til tiden, men har ikke lagt sig fast. 'Man skal aldrig lukke nogle døre', siger Stavad.
Sikke noget vrøvl. Selvfølgelig skal døre lukkes. Især i denne sag. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti har da ikke uret, når han siger: 'Jeg synes det lugter langt væk af, at regeringen (og eventuelt Socialdemokraternes top - min bemærkning) vil tvinge sammenlægninger igennem på det kommunale og det amtslige område.'
Leif Hartman er medlem af Socialdemokraterne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278